Kategori: Forhandler: Vinspecialisten Viborg

Efter to halvkedelige øl fra Revelation Cat, har jeg gemt den bedste til sidst håber jeg. Nu har jeg knappet øllen op og allerede inden den rammer glasset kan jeg dufte den. 

I glasset står den stolt og sort. Skummet er dog ikke noget at prale af, det er bare en uselig mørkebrun kant rundt i glasset. Sætter man øret til øllet, hvilket ikke sker så tit kan jeg høre kulsyren boble lystig. Det kan dog ikke ses, kulsyren altså. 

Det er en uhyggelig sød duft, der møder min spidsfindige næse. Den er fed allerede i duften, kakao, chokolade, sød lakrids, vanilje og et hint af fad (selvom den ikke er fadlagret, tror jeg). 

Det er en ekstrem olieret øl, fyldig og fed. Den klistrer til tænderne og jeg må sippe til denne øl for ikke at få den i den gale hals. 

En sweet stout er der ofte tilføjet laktose for at få en fyldighed og sødme frem i øllen. Denne øl minder i høj grad om at drikke fløde, så fed og koncentreret er den. Den bliver utrolig kvalmende og er ikke rigtig andet end en sød, sød øl. Humlen er mere eller mindre ikke tilstede, og det er kun kulsyren der hjælper øllen på vej ned. 

Eftersmagen er klæg og klistret. Det er faktisk ikke nogen behagelig oplevelse længere. Jeg har helt droppet at drikke den sidste halve deciliter.

Tre øl fra Revelation Cat købte jeg i sommerferien, to af dem middelmådig og én lidt for ekstrem. Det er en øl, der vil for meget og med alt for meget sødme. Jeg har helt glemt alkoholen i denne forfærdelig søde øl. Alkoholen ligger og gemmer og gør ikke meget væsen af sig, men den har helt sikkert en finger med i spillet.