Schneider Weisse – Tap 7

Schneider Weisse Tap 7 – Unser Original. 5,4 % og 0,5 l. Købt i Føtex til 15 kr. 

Jeg har netop købt denne Schneider Weisse. En flot hvedeøl der er i det noget mørke hjørne, uden den nødvendigvis er en dunkel. Den har en grumset ravfarvet look – så det ikke den gængse korngule hvedeøl jeg har skænket mig.

Etiketten siger om øllen: “Den verdensberømte originale hvedeøl fra Bayerns ældste hvedeølsbryggeri. Omhyggeligt (“det siger du ikke”) udvalgte ingredienser, gæring i åbne kar hvorefter gæring og modning i flasken sikre den særprægede smag af denne autentiske hvedeøl.

Duften er let sødlig, meget lig mange andre hvedeøl. Minder nok i høj grad om Weihenstephaner Hefe Weissbier med dens gode duft fra hveden.
Smagen er meget lige til. Der er ikke nogen dikkedarer ved denne øl. Det er smagen af ren hvede. Der er en let syrlig eftersmag, men det er langt hen af vejen hveden der dominerer i øllet.

Om end en lidt ligegyldig smag, der ikke gør meget væsen af sig, er det dog en hyggelig øl at drikke og ryger lige ned på rekordfart.

Jeg lander på 3 kapsler. Godt nok er det det “verdensberømte hvedeølsbryggeri”, men det ændre altså ikke på at det er en meget almindelig hvedeøl, men det ligger vel osse implicit i det når det den das orginale hvedeøl.

Hofbräu München – Münchner Weisse / Franziskaner – Weissbier Dunkel / Störtebecker – Schwarzbier / Humleland – Det gule Akvarium / Liefmans – Glühkriek

Øltype: Weissbier / Dunkelweizen / Schwarzbier / American Pale Ale / Frugtøl
Alkohol: 5,1% vol. (50 cl.) / 5% vol. (50 cl.) / 5% vol. (50 cl.) / 5,5% vol. (50 cl.) / 6,5% vol. (75 cl.)
Forhandler: Grænsen de tre første, Det gule Akvarium er udgået, Ølhandleren, 72 kr.
Bedømmelse: 3 ud af 5 / 4 ud af 5 / 2 ud af 5 / 2 ud af 5 / 3 ud af 5 kapsler.

Indslev Bryggeri – Sort Hvede

Indslev Bryggeri – Sort Hvede. 6,5% og 50 cl. Købt i SuperBrugsen til 20 kr.


Forrige aften drak jeg Indslev Bryghus’ sorte hvede til filmen Face/off. En klynkende John Travolta som bliver til en klynkende Nicolas Cage, som igen bliver til en lidt mindre klynkende John Travolta. Ja det vil give mening at se filmen. 
Men Sort Hvede er alt andet end klynkende. Hvis det er nogen der er klynkende er det nok mig, for jeg bryder som sådan ikke rigtig om den. For det første er det en hvedeøl, som jeg som sådan ikke har den store fidus til. Men jeg kan jo godt lide sorte øl, og har tilmed fået øllen anbefalet, så prøves det skulle den da.

Så vidt jeg ærinde så duftede øllen som sådan ikke rigtig af noget. Skummet nåede osse at forsvinde inden jeg ikke stukket næsen i det, så det fik jeg ikke meget fornøjelse af. Så øllen står helt sort og skumløs tilbage i mit glas.

Smagen er noget brændt, det er vel hvedemalten der har fået sig en ordentlig tur i ovnen, så den er blevet mere end sort. Den smager af kaffe og kakao. Jeg fornemmer mange bobler og en prikkende fornemmelse i ganen. Eftersmagen er noget skarp og skrap. 
Denne beskrivelse af øllet synes jo egentlig lidt positivt, men øllen lyser ikke op på min stjernehimmel, og er alt fra nogen sol, nærmere et sort hul. Hvor smagen af intethed trækkes ned og forglemmelse er det nye sort. 
Så med disse ord lander Sort Hvede på 2 kapsler.

Willemoes – Kyst til Kyst

Willemoes Kyst til Kyst. 6 % og 50 cl. Købt i Føtex til 30 kr. ca. 
Nu skriver jeg 5. kapitel i historien om Bryggeriet Vestfyen og deres Willemoes serie. Aftens øl hedder Kyst til Kyst, hvorfor den hedder det ved jeg ikke. Men nu vi er i Danmark, ligger det jo lige til højre benet når vi mere eller mindre er omringet af hav (det er de ihvertfald på Fyn).

Jeg har anmeldt fire Willemoes indtilvidere og det er kun én øl, der har fået en bare nogenlunde god karakter! Willemoes Porter, Willemoes Belgisk Ale og deres Påske Ale har alle sammen fået den samme karakter, nemlig 2 kapsler.
Kun én skilte sig ud fra mængden og fik 4 flotte kapsler, Willemoes Påskebryg. 

“Denne påskebryg er faktisk rigtig god. Imodsætning til Willemoes’s Påske Ale, så er den overhovedet ikke sprittet. Men der er selvfølgelig osse 1,5 % alkohol mindre i denne øl.
Øllen har en karamelliseret lugt. Øllen smager let røget.
Der ikke meget at skrive om denne øl, bortset fra at den smager godt.” – Willemoes Påskebryg.

Om denne øl skal lide samme skæbne som sine forgængere lader jeg være hen i det uvisse et lille stykke tid endnu. 
Da jeg hældte øllen op på i glasset, tænkte jeg at det ligner meget en almindelig pilsner. At der så på etiketten står at der, er tilsat hyldeblomst og hvedeflader, ja så burde jeg måske have tænkt mig lidt bedre om. 
Og netop som jeg stikker næsen i øllen, breder der sig en lugt af weissbier. Ikke lige det jeg havde forventet. Men hvor er lugten af hyldeblomst og smagen for den sags skyld?
Ja, øllen smager unægtelig af weissbier. Iøvrigt er den en anelse humlet i smagen, der er lidt kant der spiller op mod det søde/kvalme i hvedemalten. Eftersmagen er tør, og smagen af weissbier bliver hængende lidt for længe.

Jeg ender med at give denne øl 3 kapsler, fordi den starter med at vildlede på farven. Men når man lugter og drikker øllen er man ikke i tvivl om hvad man har fået i glasset. Nemlig en weissbier og ifølge ratebeer.com er det en german kristallweizen, altså en filtreret hvedeøl. Men hvis jeg endelig skal have en weissbier, skal den helst være ufiltreret.  

Erdinger – Weissbier

Erdinger – Weissbier. 5,3% , 50 cl. Købt i Føtex til 19,50 kr.

Nu drikker vi en Erdinger Weissbier igen. Den har vi drukket før, det var dog før de glade blog-dage. I vores gamle anmeldelse gav vi den 3 ud af 5 kapsler, hvilket jo er helt iorden. Jeg har ikke altid været begrejsteret for weissbier, men Mathias er derimod mere positiv overfor dette, indtil han på en bytur formåede at spilde en halv liter Hoegarden ud over sig selv. Så var han ikke så vild med denne øltype mere (Mathias: “dumme øl der vælter helt af sig selv”)
Men efter en våd aften i byen, blev endnu en Erdinger indtaget, hvilken jeg var ganske tilfreds med. Så den skulle da anmeldelse på bloggen!

Øllen er ganske neutral. Den lugter ikke så kraftigt som andre øl af denne type eller smager af en blomstereng eller en overdimisioneret frugtkurv. Øllen har den sædvanlige mørkegule farve og en vigende skum. Øllen er tør og som sagt tidligere en anelse neutral. Dette gør også svær at bedømme, for er denne tilbageholdenhed i smagen en force for Erdinger, eller er det bare en smagsløs oplevelse vi bliver præsenteret for – den er svær.

Vi har dog tidligere prøvet weissbier der ville alt for meget, og havde overgjort selve “weissbier smagen” til en sådan grad, at det har smagt decideret ubehageligt. Dette kan ikke siges om Erdinger, hvilket selvfølgelig taler for Erdingers weissbier. Men vi nærmer os heller ikke Weinstephaners weissbier der er weissbier i dens reneste form.

Vi giver igen 3 kapsler, da denne øl ikke har ændret sig siden vi sidst smagte den. Altså en god øl, men mangler det specielle.

Edelweiss – Snowfresh

Edelweiss – Snowfresh, Weissbier, Aromatic taste of alpine herbs. 5,0 %, 33 cl. 10 kr. i Netto.

“Hvis den ikke smagte af ananas, så kunne den være frisk…”

Vi befinder os dennegang igen indenfor juleøllet. Denne juleøl er en hvedeøl fra Østrig (vores første østrigske øl nogensinde, tror vi).

Du får normalt ikke meget specialøl for 10 kr., og det gør du heller ikke i Edelweiss. Den karakteristiske hvedeølssmag er overgjort og aromaen rammer alt for hårdt. Edelweiss smager utrolig meget af ananas og skaber stor tørhed i munden, og det bryder vi os ikke synderligt meget om.

Vi kunne godt give Edelweiss en kapsel, men den er ikke udrikkelig og ikke lige til at smide ud i vasken. Men den er heller ikke værd at gøre mere ud af end vi har gjort. Vi håber bare den næste øl, Volcano, er bedre.

Søren og Mathias:

Ølsmagning hos Anders – Kwak osv..

I aften er Ølnovicerne taget til Vestbyen, hvor den står på mad og ølsmagning hos gæsteanmelder Anders Bertelsen. Anledningen er endt modul periode og nyopstartet gruppe arbejde med undertegnet og Anders. Menuen lyder på kylling a la Vestbyen, med ovnkartofler tilsat frisk timian, hvidløg og overhældt olivenolie – samt hjemmelavet tzatziki.

Øl, Berlin og Øl

Nu har Øl-Novicernes blog stået stille længe her henover ferien. Men det vil jeg råde bod på! Jeg har været et smut i Berlin og når jeg ikke var ude og opleve nye ting og sager, som gamle faldefærdige hospitaler og DAS Fernsehturm, ja så har jeg drukket nogle øl.

Det var for det meste en pilsner jeg fik skænket, men der udover blev det osse til en enkelt weisbier, stout og en helt utroligmærkelige “himbær” øl!

Desuden var vi på Ølfestival. 2,5 km med øl for alle og enhver.

König Pilsner, 4,9 %:

3 ud af 5 kapsler.

Veltins pilsner. 

En god kold fadøl, med en rund smag der ikke fornærmer nogen eller noget.

2 ud af 5 kapsler.

Schöfferhofer weizen. 

Det er en typisk weisbier. Øllens smag er tør, og så siger du: “Kan en øl smage tørt?”. Og så siger jeg: “Ku kan den så!”Øllen var en et typisk slankt ølglas, der holder skummet flot og hvidt hele vejen.

3 ud af 5 kapsler.

Warsteiner Premium Verbum. 

Ja her kommer en øl jeg måtte diskutere noget med mig selv om hvad den skulle have. Eller hvad det i det hele tager er for en øl. Her kommer der en lille diskussion med mig selv: “Den smager mørkt og den smager lidt af en god guldøl, ikke dem der smager af et askebæger eller den øl man aldrig skulle ha’ taget på vej hjem fra byen.” Så slog det mig at den smager af en premium lager fra England, og så alligevel ikke.

2 ud af 5 kapsler.

Berliner kindl jubilæum pilsner premium. 

Er det bare mig eller har den øl ikke et meget langt navn? Nå men det er i hvert fald en rigtig god øl. Det er en mild pilsner, hvor jeg fik det følelse af at man kan drikke den i et væld. Øllen har ikke den skarpe smag der godt kan kendetegne en normal pilsner.

3 ud af 5 kapsler.

Eibauer schwarzbier. 

Denne øl er en god og mørk. Den har lidt de gyldne toner som man kender fra en Thy Classic, blot meget mere mørk. Trods den mørk smag bliver den ikke komplet sort som en stout, og er rent faktisk en øl fra den genre, hvor man ikke behøver både at hive fiskegran og smagen af tjære op af halsen efter blot en slurk.

3 ud af 5 kapsler.

Berliner weisse mit schuss (hindbær). 

Som Obelix ville sige: “De er ikke rigtig kloge de romere!”. Jeg vil blot skyde skylden på tyskerne, for det er da noget mærkeligt noget det her. Denne øl, hvis man kan kalde den det, er ligeså lyserød som en panter af samme navn. Dette misfoster af en øl skal drikkes med sugerør og er et mix af hvedeøl og hindbærsaft. Ja, den første indskyldelses er at den smager helt utroligt friskt og meget af hindbær. Men når man så er kommet sig over det, tager fornuften osse over (heldigvis).

Galskaben stopper ikke her. På menukortet kunne man mixe andre øl med hinanden, troede vi. Men nej det var en med en cola eller sprite, øllen kunne blive mixet med. “De er ikke rigtig kloge de tyskere!”

2 ud af 5 kapsler.

Radeberger pilsner.

Dette er en god pilsner, der fylder meget i munden. Og den er faktisk lidt tør. Don’t ask! Selvom det er en pilsner smager den en anelse brændt og lidt af chokolade. Er desuden lidt skrap i smagen.

2 ud af 5 kapsler.