Butikkerne blev invaderet for en måned siden. Gågaden er lige blevet invaderet. Og nu er ølmarkedet blevet invaderet. Det er jul vi snakker om, og vi elsker det. “Sneen” faldt for over en uge siden, men det er ikke “sneen” vi har glæder os til. Vi har glædet os til det kæmpe udvalg af kvalitets juleøl, der bliver mere populære år for år. Så drop “sneen” og læs vores anmeldelser af rigtige juleøl. Vi starter hårdt ud med Jacobsens svar på årets juleøl – Golden Naked Christmas Ale.

Jacobson – Golden naked christmas ale, fundet til 30 kr. i Netto, hvilket er et udemærket tilbud, da flasken indeholder 75 cl. Det, sammen med alkoholprocenten på 7,5 %, svarer til 3,7 genstande i én øl. Det er ikke bare godt, det er også smuk julestemning. Så tak til Netto. Normalprisen for en flaske Jacobsen ligger omkring de 45 kr. Du kan købe to flasker for 80 kr. i Føtex, men er det et ordentlig tilbud? Nej vel.

Golden Naked Christmas Ale (fantastisk navn) er krydret med glukosesirup, sveske juice, fennikel, appelsinskal og selvfølgelig kanel (Søren: “Jeg hader kanel, sådan lidt efter min 25 års fødselsdag”). Men alt sammen bidrager til julestemningen. Men er det den gode julestemning eller er det The Grinch på flaske vi har med at gøre?

Vi synes den er en god start på julestemningen. For i juleperioden handler alting om hygge og hyggeligt er det i særdeleshed også med denne øl. Bare farven, det rødbrunlige skær, på øllen er hyggelig, og smagen følger trop. Vi har begge konkluderet at vi har hygget os rigtigt meget med Golden Naked Christmas Ale (igen et fantastisk navn, prøv at smage på det… Naked).
Nå vi kom fra hyggen, det er bare godt. Jacobsen skriver på deres etikette at øllen går godt til julemad, lige fra det store forkromede juleaftensgilde til den ordinære julefrokost. Dog har vi intet spist til øllen, selvom vi startede ud med den ultimative julestemning til aftensmad – nemlig risengrød! Golden….. nej I kender allerede øllens navn, kan drikkes alle steder og kan drikkes med og uden mad – vil vi vove at påstå.

Men nu er dette jo en sæsonøl og kan kun købes her i november og december, så denne øl går ind under julekategorien. Og her de næste halvanden måneds tid, vil der hver tirsdag komme en (eller flere) juleøl, og hvis ikke øllen er juleinspireret, så er den helt sikkert ekstraordinær. Og uden at sige for meget, kan vi vist godt løfte sløret for, at der kommer nogle vilde øl de næste par uger – glæd jer!

Juleøllene er til gengæld ikke det eneste nye tiltag, tjek bare designet. Det er nyt og lækkert, ikke?

Tilbage til Jacobsons juleøl. Den blev selvfølgelig serveret i Jacobsens egne cognac lignende glas – se billedet. Karakteren er svær, men vi er noget frem til følgende:

Søren: 4 kapsler
Mathias: 4 kapsler

 – stil gerne uddybende spørgsmål i kommentarfeltet og kommenter gerne på det nye design. Skål og god jul.

3 kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: