Kilkenny Irish Beer Draught, 4, 3 % 440 ml. Købt i føtex på tilbud.
Det er nu anden gang jeg smager denne øl. Første gang var ikke nogen udpræget succes, da jeg kom til at vende øllen rundt og der kom alt for meget skum. Desuden var den nok heller ikke kold nok og jeg troede at den ville være mere mørk ala Guinness, så øllen havde alle odds i mod sig.
Men nu giver jeg øllen en ny chance. Lige når den bliver hældt op minder det meget om mudder. Men når øllen lige får lov til at stå i et par minutter kommer der ro på sagerne og øllen får en brun-gylden farve. Skummet er meget resistent, hvilket osse var forventet når øllen kommer fra de kanter. Her tænker jeg igen på Guinness.
Hvor skummet altid vil være der er smagen helt i den anden boldgade. Den er nærmeste vandet, den smager ikke af meget og er i det hele taget en stor skuffelse, hvis man forventer med saft og kraft. Men det er vel osse at forvente af en øl på 4,3 % det er jo næsten en let-øl.
Derimod fik et meget velsmagende aftensmåltid. Jeg fiskede noget Mou Kyllingesuppe op fra fryseren og vupti så var der serveret dejlig suppe.