Starten på en god uge – Murphy’s Irish Stout / Innis & Gunn – Original

Irish House på en mandag. Det er fedt. Vi drikker to øl en hver. Mathias og Anders med Snake Bite et dødeligt mix af cider, lager øl og mørk øl, og undertegnede drikker Murphy’s Stout, øllen jeg osse fik sidste gang jeg var på Irish House. 

Denne sorte stout er meget sort (no shit Sherlock). Skummet er voldsomt resistens, det er lige før man kan ligge en mønt i skummet og den ikke går igennem. Den smager meget af kaffe, det er nok igen ikke kaffe men ristet byg eller noget i den retning, det er i hvert fald brændt. Den smager mere stærkt end en Guinness, trods alkohol procenten er 0,2% lavere. Karakteren ender på følgende: 

Aromaen er tyk af solbær, og videreføres til smagen, der ved første indtryk smager af marmelade. Der er altså at gøre med en øl, der ikke er en øl i normal forstand, men i stedet lidt af en mutant. Anders, der er med som medsmager, fortæller at dette er en standard “Drik dig stiv øl”. Hvilket giver god mening, da den ryger lige ned i svælget. Men føj hvor ser den giftig ud, sjovt nok ud fra navnet, men det er virkelig ikke kønt (se billede). I England er det standard at drikke disse “Shandies”, som de kaldes lokalt, og vi kan godt se fidusen i det (hurtig og nemt fuld), men selve øloplevelsen er ikke til stede. 

Karaktergivning vil derfor ikke være rimeligt. Men tag og prøv den. Men for at afslutte anmeldelsen, vil vi sige, at dette er en perfekt efterfølger, når du går kold i øl på din næste pub-tur, men stadig gerne vil holde din rus gående.

Filmaften på en tirsdag akkompagneret af to skotske øl, imens vi ser Looper: http://www.imdb.com/title/tt1276104/  

En god smag af karamel. Lugter osse af rugbrød. Mathias snakker om en blød eftersmag, smør eller fløde. Der er ikke den karakteristiske smag mange øl, som f.eks. en tuborg har. Den mangler ligesom det sidste bid i eftersmagen. Den der får dig til at sige “Aaahh” efter hver slurk. Innis and Gunn Original er blød og bider ikke igen. Det er sikkert vaniljen der milder eftersmagen, og som øllen osee lugter af. det dog helt klart karamellen der er mest fremtrædrende. Øllen er egentlig et behageligt bekendtskab, men er ikke så speciel igen. 

Flasken er rigtig flot som I kan se på billedet. Etiketten bringer minder om spaghetti western og revolver slyngere frem. Valget af etiketten har nok at gøre med de amerikanske egetønder, der er valgt til lagringen. Øllen er dog fra Scotland og har ligget og modnet i 77 dage, ifølge etiketten. Karakteren ender på følgende:

Filmen var forresten forvirrende – meget god – men også meget forvirrende.