Willemoes Porter. 9,6% og 50cl. Købt i SuperBrugsen til 15kr.
Porter og pilsner, der ved man mere eller mindre hvad man går ind til. Det gør vi i allerhøjeste grad med denne øl fra Willemoes, den sidste af de fire øl vi har smagt her i påsken. Den bidrager desværre ikke rigtig med noget nyt til verdensbilledet.
Af de par portere vi har smagt, er denne den klart stærkeste med sine 9,6%, men det er den der står svagest i vores smagsindtryk. Lugten og smagen følges godt ad, det er den ristede malt der er den primære smag. Ellers er eftersmagen lang, og bliver der et godt stykke tid, hvis der ikke skylles efter med andet end øllen. Øllet er ligesom alle andre portere kulsort.
Jeg (Søren) kan godt lide en porter, men denne øl bidrager med mindre end ingenting. Den er ret harmløs, osse selvom man tager procenterne i betragtning. En jævn og meget almindelig porter. Derfor lander vi på 2 kapsler.