Bryghuset Vendia – Bock 3. 7% og 50 cl. Købt i Føtex i Hjørring til 20 kr.
Mathias har anskaffet tre øl fra Bryghuset Vendia, beliggende i hans hjemstavn Hjørring. Det er Bock, Schwarzbier og Vendelbobajer. Iaften smager vi på Bock. Øllene kan kun købes i Hjørring.
Øllet lugter stærkt af lakrids, vi bemærker til vores store frygt at det er tæt på Gajol, som i det man drikker for blive lidt fuldere end man er i forvejen, og som oftest kommer op igen med raketfart. Men nok om vores byture (host, Sørens byture, host).
Øllet er kobberrødt, og skumdækket er minimalt. Alkoholen gemmer sig ikke i øllen, hvilket ikke er godt. Den er alt for fremtrædende og dominerer meget af smagsindtrykket. Eftersmagen bliver derfor præget meget af spritten og smagen af lakrids.
Vi lander på 2 kaplser, fordi øllen er alt for sprittet og at den ikke skiller sig ud fra mængden.