Willemoes – Kyst til Kyst

Nu skriver jeg 5. kapitel i historien om Bryggeriet Vestfyen og deres Willemoes serie. Aftens øl hedder Kyst til Kyst, hvorfor den hedder det ved jeg ikke. Men nu vi er i Danmark, ligger det jo lige til højre benet når vi mere eller mindre er omringet af hav (det er de ihvertfald på Fyn).

Jeg har anmeldt fire Willemoes indtilvidere og det er kun én øl, der har fået en bare nogenlunde god karakter! Willemoes Porter, Willemoes Belgisk Ale og deres Påske Ale har alle sammen fået den samme karakter, nemlig 2 kapsler.
Kun én skilte sig ud fra mængden og fik 4 flotte kapsler, Willemoes Påskebryg. 

Om denne øl skal lide samme skæbne som sine forgængere lader jeg være hen i det uvisse et lille stykke tid endnu. 

Da jeg hældte øllen op på i glasset, tænkte jeg at det ligner meget en almindelig pilsner. At der så på etiketten står at der, er tilsat hyldeblomst og hvedeflader, ja så burde jeg måske have tænkt mig lidt bedre om. 

Og netop som jeg stikker næsen i øllen, breder der sig en lugt af weissbier. Ikke lige det jeg havde forventet. Men hvor er lugten af hyldeblomst og smagen for den sags skyld?

Ja, øllen smager unægtelig af weissbier. Iøvrigt er den en anelse humlet i smagen, der er lidt kant der spiller op mod det søde/kvalme i hvedemalten. Eftersmagen er tør, og smagen af weissbier bliver hængende lidt for længe.

Jeg ender med at give denne øl 3 kapsler, fordi den starter med at vildlede på farven. Men når man lugter og drikker øllen er man ikke i tvivl om hvad man har fået i glasset. Nemlig en weissbier og ifølge ratebeer.com er det en german kristallweizen, altså en filtreret hvedeøl. Men hvis jeg endelig skal have en weissbier, skal den helst være ufiltreret.