Delirium Nocturnum. 8,5% og 0,33 l. Købt hos Vin Specialisten til 30 kr. 
Øllet dufter af kirsebær, det konstaterer Mathias ihvertfald. Ellers dufter øllet sødt af alkohol. Jeg har læst på ratebeer at det er koriander øllet skal dufte af. Men det tager vi nu ikke så nøje.

Det er jo en noget speciel udformning denne ølflaske har. Navnet er også ganske specielt Delirium Nocturnum. Wikipedia har en forklaring på begrebet delirium
“Delirium er i medicinsk terminologi en mental tilstand karakteriseret af en skarp nedgang i opmærksomhed og kognition (tænkeevne). Delirium adskiller sig fra psykose ved at delirium skyldes en direkte fysisk skadelig påvirkning af hjernen fremkaldt af legemlig sygdom eller forårsaget af delirianter (ex rusmidler, atropin, cyclizin) eller endog lægeordineret medicin som f.eks. smertestillende midler, beroligende midler, Prednisolon, parkinsonmidler og blærespasmolytika. Ved skizofreni og bipolær affektiv sindslidelse er der ikke tale om en direkte fysisk skadelig påvirkning af hjernen.”
Så det giver meget god mening af have en lyserød elefant på etiketten. Men om vi ser lyserøde elefanter efter indtagelse af øllen, lader vi stå hen i det uvisse. Og den grå flaske er ikke noget vi er stødt på før, speciel det er den da.
Når duften og smagen matcher hinanden har man at gøre med en fremragende øl. Duften er sødmefuld, men smagen er straks mere humlet, hvilket vi synes er noget overraskende.
Alkoholen er godt balanceret i øllet. Dog er der meget kulsyre der sammen med humlen giver en lidt mærkelig bitterhed.
Jeg (Søren) forventede at denne øl ville have en fyldig og flødeagtig konsistens som ved f.eks. Gulden Draak. Den er derimod lidt vandet. Groft sagt er dette blot en saftevand med en alkoholprocent på 8,5.
Eftersmagen er ikke så markant, som vi kunne have håbet.

Jeg giver denne øl 3 kapsler, da jeg forventede noget mere. Belgian Strong Ale er ellers en øltype jeg holder meget af men denne øl synes jeg ikke leverer varen. 

Mathias giver øllen 4 kapsler. Det er ikke en øl han kan drikke massevis af, men det er stadig en god øl der ligger over de fleste andre. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s