Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 8,9% vol. (33 cl.)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 25 kr.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.
Alkohol: 8,9% vol. (33 cl.)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 25 kr.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.
Efter en meget vellykket ølsmagning sammen med Ølentusiasterne, hvor vi smagte hele 12 øl fra Ugly Duck og mens vi smagte den udsøgte Rye Porter; snakkede vi om nogle af de øl vi ikke fik at smage fra bryggeriet.
Putin Imperial Wheat Stout blev nævnt og rost. Så da jeg var nede i butikken efter smagningen blev jeg jo nødt til at købe den.
Dette er en klassisk Imperial Stout. Vi har fundet ud af at imperial betyder “mere af alting”, så hvis du synes en stout smager af kaffe, så smager en Imperial stout dobbelt så meget kaffe, og det gør denne øl (det skal jeg huske når jeg skal smage Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel og i særdeleshed Bourbon County).


Øllen dufter sød og let ristet.
Den smager af kaffe, bitterheden er let fremtrædende. Trods den høje alkoholprocent er den ganske balanceret, og springer ikke som sådan i øjene eller smagsløgene burde jeg måske sige (tøhø). Men sådan er det med mange stærke stouts.
Ugly Duck er en bastardunge fra Indslev Bryggeri og det Indslev gør allermest i er at brygge alle former for hvedeøl.
Så derfor er denne Imperial Stout ikke bare en imperial stout. Det er Imperial Wheat Stout!
Men hvorfor denne hvede, hvad giver den egentligt denne øl. Ja det kunne vi ikke svare på. Vi lagde overhovedet ikke mærke til hveden, da det vi umiddelbart kun kan huske at smagen af kaffe er altdominerende.
Vi ender på 4 kapsler til denne Imperial Wheat Stout, da det er en øl man kan dvæle ved.
4 ud af 5 kapsler.
