Øltype: Imperial IPA
Alkohol: 7,7% (50 cl.)
Forhandler: Føtex, udgået.
Bedømmelse: 1 ud af 5 kapsler.


Efter at have læst lidt øl-anmeldelser her til aften, blev jeg simpelthen nødt til at finde en øl i mit skab og drikke den. Og efter at have læst et par anmeldelser om specielt IPA’er og med tanker på Miami Vice fra Ugly Duck, så fandt jeg en Imperial IPA fra Skovlyst.

Rent undtagelsesvis bliver jeg nødt til at tage etikette-teksten med, da den på ingen måde giver mening for denne Øl-Novice.

Etikette
Ravgylden Ale med masser af humlesmag. Vores Humle Høst er en lokal inspireret Imperial IPA, med en fed og selvsikker humlesmag af citrus, fyr, urter og blomster. Udover oversøiske humlesorter, har vi tilsat vores egen hjemmedyrkede humle til denne fuldbyrdede humlebombe.

Duft 
De har altså fusket med denne øl på en eller anden måde. Øllet dufter som en IPA; med humle, karamel og en eller anden sirupsagtig sødme. Men skal den have denne sirupsagtige duft? Det synes jeg ikke at den skal. Desuden dufter den underligt krydret. Det er sikkert de urter og blomster!

Smag 
Smagen er i samme boldgade som duften, og denne gang er det absolut ikke positivt. Denne øl ryger direkte i vasken, når jeg endnu engang har smagt på den, for det er virkelig ikke godt.
Smagen er i og for sig god nok, bare den bliver i glasset. Men når øllet sluges kommer, der en meget underlig krydret smag frem og en vis refleks er nær ved at sætte ind. Jeg giver igen urterne skylden, for det er det den smager af.

Jeg havde troet at jeg skulle have en god oplevelse med denne øl, når man fra bryggeriet opreklamerer øllet og kalder det for limited edition. Men på den anden side, er der er måske ikke særlig mange der er har fået fat i dette specielle bryg, hvilket jo kun er godt.
Men hvad havde jeg også troet når deres anden limited edition-øl var en dobbelbock med enebær, der blot høstede 2 kapsler.

Konklusion
Jeg vil blot skrive: DRIK DEN IKKE!!! Den ryger i vasken og får 1 kapsel, for det er det den fortjener!

øl1

2 kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: