Nordic Brewing Co. – Knud den Store, Imperial Stout. 9,1% og 0,33 l. Vinspecialisten Aalborg, bestofbeers.dk. 35 kr.
Udseende
Bælgmørk og med en lille fin krone af cremefarvet skum.
Duft
Den har en underfundig duft. Den dufter sødt, friskt og af kaffe. Ikke en duft jeg har opfanget før ved en imperial stout.
Smag
Første mundfølelse er frisk, dernæst mørk og ristet og til sidst breder alkoholen sig i hele mundhulen. Mine læber klæber let sammen, men min gane er tør. Øllet er ikke blot ristet malt med smagen af kaffe, det er mere end det. Den besidder noget sødme, der ligesom løfter øllet op over den tunge alkohol. Alkoholen breder sig hurtigt til pandebrasken, det er en øl med gang i den.
Eftersmagen dvæler længe i svælget og bidrager med en god tør mundfølelse. En rigtig godnat-bajer.
Konklusion