Øllets Dag blev fejret i Thisted. De danske Ølentuasiaster havde stillet et vældig arrangement op. Det hele foregik på Thisted Bryghus, hvor bryghuset havde åbent hus og havde gang i bryggeriet, mens de viste rundt. Så vi fik at se hvordan bryggeriet fungerer, specielt tapning og labelmaskinen var et syn for sig. Jeg kan sige at de var igang med deres juleøl – Julefnug.

Arrangementet kostede 60 kr. og for de penge fik man 6 smagepoletter og et smageglas og som medlem af DØE fik jeg 2 ekstra poletter, og det er jo altid dejligt.
Min far var med denne dag og var specielt begejstret for, at have været rundt på bryggeriet og se det i fuldt vigør.

Der var ialt 13 bryggerier med som du kan se på billedet herunder.

Den første stand vi gik hen til var Bøgeskov Bryg. Jeg valgte Cherry Stouten, en lækker øl, der både duftede og smagte af kirsebær.
Flere steder i ølteltet var der gang i forskellige bryg og det drager jo vældig. Næste øl blev Amerikansk Pale Ale fra Bryghuset på Pløjemarken. En lækker Pale Ale som vi blev enige om smager meget som vores eget bryg. En lækker duft og godt gang i kulsyren samt bitterheden.
Syndikatet var også tilstede, ikke bryggerne selv men deres øl. Jeg valgte at smage deres årgangsbryg 2014 Overhovedet, en honey quardrupel. En lækker sød øl, der smagte som en saison.
Næste øl var den lidt mere specielle skuffe. Ølleriet Håndgjow laver øl med urter fra Nationalpark Thy. Jeg fik Ølleriets Hyldeblomst Ale – en krydderøl med hyldeblomst. Det var dog ikke lige min kop te, og ja den minder nok mest om te.
Nordenfjords Håndbryg, havde to øl med en IPA og en stout. Jeg smagte deres IPA, en godt humlet øl, der i kroppen var meget rund og maltet, men med et godt bid i eftersmagen.
Udover Thisted Bryghus’ sædvanlige sortiment, som jeg gik uden om, havde de fire mere eksperimenterende øl. En røgøl, som min far smagte, ja jeg endte med at drikke det sidste. En sætning der beskriver denne røgøl: Som at gå ind på vikingeskibsmuseum med røg og tjære.

Jeg smagte deres 2xIPA, også en rigtig lækker øl.

Efter knap seks øl, er man ved at være lidt snalret, det er går overraskende stærkt selv med så små glas.

Syvende øl blev en øl fra Vandet Bryglaug. Deres IPA, som vi synes var lidt kedelig, Smagen var præget af “engelsk vingummi”. Dog besad den en god bitterhed og eftersmag.


Det var så enden på en god dag på Thisted Bryghus. Ses næste gang til Øllets Dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: