Øltype: Russian Imperial Stout
Alkohol: 9,4% abv. (20 cl.)
Forhandler: Basement Beer Bar, 35 kr.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.
Basement Beer Bar i Aalborg afholdte lørdag d. 25. oktober releaseparty for Munkebo Mikrobrygs nye Russian Imperial Stout – Ægir. “Festen” startede kl. 16, hvor alle fremmødte fik et gratis glas Ægir. Det er god stil, der ingenting så godt som gratis og selvfølgelig godt øl.
Der var mødt et godt antal af glade mennesker op, der stod og ventede på et glas og Basement Beer Bar ligner et sted, der er ved etablere sig i aalborgensernes bevidsthed.
Til at præsentere øllet var Munkebo Mikrobrygs brygmester Claus Christensen, der gik rundt og skålede med os fremmødte.
Duft
Duften er ikke nem at gøre sig klog på. Det vi fornemmer er kaffe og chokolade.
Smag
Hvor aromaen er lidt svær at blive klog er smagen derimod lige ud af landevejen.
Den er utrolig blød, udbryder Frank. Han tilføjer; “Det er som ristetheden bliver skubbet ned i halsen med en pude.” Altså lækker og blød, men også ristet.
Ja, ristet er den. Den er let i starten for derefter at blive gradvist kraftigere i smagen og kradser godt i halsen. Humlen er ikke fremtrædende, som den selvfølgelig heller ikke skal være i en Russian Imperial Stout, men vi tror at humlen har en finger med i spillet til at gøre øllet let og lækkert.
Konklusion
Uhyggelig lang eftersmag. Den minder lidt om en Limfjordsporter, men ikke nær så blød. Vi kan godt lige at den har kant, men det er næsten det eneste vi kan smage.
1 kommentar