Øltype: Weissbier
Alkohol: 5,2% abv. (50 cl.)
Forhandler: Bestofbeers.dk
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.
Duft
Stikker man næsen i øllet, som det jo skal til for at lugte noget, så mødes man af en liflig aroma, der er frisk, dufter af appelsin og en anelse fyrgran.
Smag
Den er behagelig at drikke, hvor weissbier-øltypen kommer frem og giver en dejlig fyldighed. Straks efter overtager bitterheden fra humlen, der breder sig i mundhulen. Kulsyren er dejligt nærværende og giver liv til øllet. Eftersmagen er svag, men humlen forbliver og bliver hængende.
Konklusion
Som min far siger; er det ikke en øl, der fornærmer nogen. Det har han ganske ret, det er en dejlig forfriskende øl, men den river ikke benene væk under mig.
Jeg vil nok mere betegne denne øl, som en pale ale fremfor en weissbier, men så er det jo godt at det er en blanding, så kan man selv vælge hvad man bedst kan lide.
1 kommentar