Øltype: Steam beer
Alkohol: 5,5% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Ø-bryg, sponsoreret.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.

Dette er sidste øl og anmeldelse fra os af Ø-brygs øl. Det har været en fornøjelse at smage på Ø-brygs øl, især Amerikansk Pale Ale var en fryd, og som vi gav 4 kapsler. Ø-bryg skal have tak for sponsoratet.

Udseende
Det er en noget grumset øl, som minder om Mississippis grumsede flod, hvor dampskibene sejlede op og ned af i datidens Amerika. Farven er heldigvis ikke så brun som Mississippi var engang, men snarere orange når den holdes op mod lyset. Skumkronen var hurtig væk og er nu reduceret til næsten ingenting.

Duft 
Øllen er brygget med den newzealandske humle Nelson Sauvin, og den er brugt til hele moletjavsen: bitter–, aroma- og tørhumle. Det er en god aroma der stiger fra øllet. Det er en duft af tropiske frugter, forvent appelsin, ferskner og druer.

Smag 
Ligesom duften er smagen fuld af tropiske frugter, men den er ikke som sådan sød. Bitterheden er tilstede hele tiden. Der er desuden godt gang i kulsyren, der giver øllet et godt løft. Eftersmagen er lang og bitterheden sidder bagerst i munden, hvor jeg kan smage humlens fortræffeligheder.

Konklusion 
Selvom om øllen er lige så grumset floden Mississippi, så er det en lækker øl. Den er brygget med en humle, der kan flere ting, så der behøves ikke tilsættes mere end den ene. Før sagde jeg at øllen ikke var sød, det passer ikke helt. Den har en god sødme i eftersmagen, som man kan dvæle ved længe.

4 ud af 5 kapsler.

1 kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: