Øltype: Gose
Alkohol: 4,0% vol. (33 cl.)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 35 kr.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.
Vi har da været igennem mange besynderlige øl, specielt Wasabier fra Søgaard Bryghus. Men dette års indtilvidere mest mærkelig øl er denne Gose fra Westbrook. En næsten glemt tysk hvedeøls øltype, brygget med koriander og salt.
Udseende
Det er en gul, gul øl og helt uigennemsigtig. Intet skum overhovedet, næsten sodavandsagtig opfører øllen sig. Man kan se boblerne fra karboneringen på lang afstand.
Det er de færreste specialøl jeg køber, der er på dåse. Jeg synes det virker billigt, og synes det er sværere at give 35 kr for en dåseøl end en flaskeøl. Men det er jo noget dumt at sige, øllen er jo den samme, men indpakning virker bare anderledes på mig.
Duft
Sød-syrlig duft, den dufter både af hestestald og havvand.
Smag
Syrlig, syrlig øl. Den ligger helt tilbage i munden og det hviner i kæben på mig. Der er samtidig en vildt heftig karbonering igang og så er den vildt frisk. Syrligheden svier på mine læber, lidt ligesom at bide i en citron.
Det mærkeligt at smage salt i en øl. Jeg kommer til at tænke på Tequila med citron og salt. Eftersmagen er lang, tør, syrlig og til sidst dukker der en lille snert af sødme op.
Konklusion
Der bliver rykket rundt i min grundvold med denne øl. Samme oplevelse som at drikke et Tequila shot med citron og salt, bare uden brækrefleksen. Det er en speciel, speciel øl og jeg føler jeg svært draget af den.
4 ud af 5 kapsler.

2 kommentarer