Thisted Bryghus – Limfjordsporter, årgang 2005

Øltype: Baltisk Porter
Alkohol: 7,9% vol. (33 cl.)
Forhandler: Gave af Anders Tikjøb
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.

I dag drikker jeg sammen med Anders Tikjøb et klenodie af en øl eller en vintageøl, som det vist hedder i fagkredse. Anders har af sin far fået en Limfjordsporter, men ikke en hvilken som helst Limfjordsporter, en ti år gammel porter med en udløbsdatoen 2/5/2005 og i dag smager vi på øllen.

Vi er meget seriøse omkring denne smagning, det er jo ikke hver gang vi smager på sådan et stykke Danmarkshistorie og en øl som alle beer geeks sværger til og det dette blot i sin originale version! Derfor smager vi denne vintageøl op mod en helt ny Limfjordsporter, for virkelig at komme i dybten med øllet.

Så vi smager på en Limfjordsporter årgang 2015 og en årgang 2005. På billedet har vi årgang 2015 i den store flaske og årgang 2005 i den lille flaske.

Udseende
I udseendet minder de to øl meget om hinanden, det er begge lige sorte. Dog er der en væsentlig forskel på skummet imellem de to. Hvor årgang 2015 har en kraftig og cremet skum, er årgang 2005 noget mere vag i det. Der går ikke længe før det blot er den sorte væske vi kan skue.

Årgang 2015

Årgang 2005

Duft
Årgang 2015: 
Røgen er som vi kender det, altdominerende i aromaen. Røget bacon og mørbrad er bare nogen af de ting den dufter af.

Årgang 2005: 
Oh My Freaking God er det første jeg udbryder. Anders bemærker det og siger, at det er en meget godt udtryk!
Aromaen er milevid fra hvad man normalt forbinder med en Limfjordsporter. Den dufter af chokolade, kandis, farin, bær og alkohol. Det er i det hele taget en sødmefuld aroma, der stiger op fra glasset. Allerede da vi knapper øllen op kan vi dufte aromaen.
Jeg kommer instinktivt til at tænke på en alkoholtung imperial stout. Jeg kan stadig genkalde mig duften her flere timer efter jeg har drukket den sidste dråbe.
Røgen som dominerer i en ny udgave er i denne øl overhovedet ikke til stede, og hvis dette var en blindsmagning, ville jeg ikke skyde på at dette var en Limfjordsporter, så stor forskel er der på de to øl. Ufatteligt at ti år kan rykke så meget rundt på en øl.

Smag
Årgang 2015:
Røg, røg og atter røg. Vikingeskib, tjære og drivtømmer. En rigtig skipper-øl, for den selv den mest hårdhudede søulk.
God fylde og vi fornemmer straks en bitterhed i smagen. Det minimale mængde der er af humle i øllen sparker fra sig og det prikker godt på tungen.
Eftersmagen er præget af den hårdt ristede malt og den tunge smag af røg.

Årgang 2005:
Vi er overraskede over at det rent faktisk er så meget gang i kulsyren. Det er vildt at der stadig er liv i øllen. Martin Petersen fra Stovt.dk har smagt på en Limfjordsporter fra det herrens år 1989 og der bankede kulsyrehjerte stadig. Du kan læse hans anmeldelse her – Limfjordsporter, årgang 1989.
Røgen er pistvæk, hvor den er blevet af aner vi ikke. Røgen er blevet afløst af en fantastisk cremet mundfylde, og sødmen er i højsædet. Humlen er også væk, men det er ikke noget der gør noget. Jeg synes faktisk det klæder øllen at være mere tilbagelænet og knap så frembrusende i sin attitude.
Eftersmag besidder en behagelig sødme, og øllen vokser sig langsomt større som vi sidder og lader den bundfælde sig. Nu fornemmer vi røgen, der langsomt kommer snigende, så helt forsvundet er den ikke.

Konklusion
Er det den samme øl vi har drukket i dag er lidt svært at sige. Øllene har den samme etikette, men øllene er vidt forskellige. En ny Limfjordsporter er frembrusende og in-your-face agtig, den afkræver at du tager stilling til den og det skal helst være her og nu.
Dens noget mere alderende fætter er langt mere laid back og kan let begynde at konkurrere med de tunge drenge inden for øltypen. Hvem skulle have troet at en krasbørstig øl som Limfjordsporteren kunne blive en blid og behagelig oplevelse. Jeg kan rigtig godt lide en frisk Limfjordsporter og jeg har lært at holde af den, men jeg elsker denne øl, en øl der har overskredet sin holdbarhedsdato med hele ti år.

5 ud af 5 kapsler.