Øltype: Frugtøl
Alkohol: 5,7% vol. (33 cl.)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 35 kr.
Bedømmelse: 3 ud af 5 kapsler.
Udseende
Lyserød til mørkerød er denne øl. Skummet har et rødligt skær, men holder sig i det hvide hjørne.
Duft
Det er som at stikke næsen i en hindbærbusk eller en pose hindbærbolsjer. En meget sødelig og ensformlig aroma.
Smag
Smagen er ikke nær så god som duften. Det er tenderer til at minde om hostesaft og så den voldsomt sød. Øllen er ellers dejlig frisk og kulsyren giver godt liv til øllen og den er meget vandet og skaber en hel del mundvand hos undertegnede.
Eftersmagen er syrlig, som hindbær med citronsaft. Jeg sidder ikke tilbage med en tør fornemmelse i munden, men derimod en forholdsvis læskende fornemmelse, som havde jeg lige drukket et kraftig glas saftevand.
Konklusion
Det er nu ikke rigtig med stor nydelse jeg drikker denne øl. Det er mere af ren nysgerrighed at jeg købte denne øl. Jeg havde håbet på at den var mere syrlig end sød. Sødmen er alt for dominerende, og bliver derfor alt for sød for mig.
Jeg ender ud med at give 3 kapsler til denne øl, da denne øl ellers ville være lækker på en varm sommerdag. Og så skal den helst være iskold.
3 ud af 5 kapsler.
Ja, efter den udmærkede beskrivelse er jeg bekræftet i, at jeg ikke skal bruge penge på denne øl. Men allerede hindbærene udenpå havde nok afholdt mig fra at købe den.
LikeLike