Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 10,1% vol. (37,5 cl.)
Forhandler: Boxbeers.dk, sponsoreret. 
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler. 

Tirsdag aften drak vi endnu en øl fra Boxbeers ølnørdkasse. Denne gang var det den fadlagrede udgave af To Øls Goliat. Dens lillebror Goliat – Imperial Stout var en fantastisk øl, så baren og forventningerne lå allerede højt inden allerførste tår.

Duft
Stærk aroma af lakrids, chokolade og alkohol. Ofte er whisky duften meget gennemtrængende, men det synes vi ikke den er her. Den minder i høj grad stadig om dens lillebror i aromaen. Vi finder dog ud af lidt senere at øllen ligeså langsomt frigiver en duft af vådt træ og whisky.

Smag
Den er meget klistret og det bemærker Mathias, han synes også at den laver en hel belægning ned gennem svælget.
Vi spiser en mørk chokolade på 61% til denne øl, Mathias tænkte måske det kunne bidrage noget til smagen. Jeg må give ham ret for det gjorde det. Ligesom jeg spiste noget chokolade og tog en slurk derefter, dukkede der prompte en smag af røg frem.
Vi snakkede før om at øllen klistrede det indvendige af munden til, det punkt er vi kommet over nu og øllen føles let om ikke vandet.
Det passer dog ikke helt for så snart øllen rammer tungen varmer den hele munden op.
Eftersmagen tager ved og smagen af chokolade, lakrids og whisky dukker gradvist op og alkoholen kan fornemmes i mavesækken.

Konklusion
Vi synes at øllen mangler kompleksitet, og vi synes ikke at øllen er blevet bedre ved at have været en tur på whiskyfade. Vi mener ikke at øllen har den samme mundfylde som dens lillebror, som næsten var på flødestadiet.
De sidste par øl jeg har smagt, der har været lagret på bourbonfade, har aromaen været overdådig. Det samme gælder for smagen, der ligeledes har budt på mange nye indtryk. Dette kan denne øl ikke helt leve op til, desværre.
Derfor får denne øl 4 kapsler, da dens lillebror efter min mening er bedre. Den bidrager med mere på egne bekostninger, da bourbonfadene ikke gør det store for denne imperial stout.

4 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: