Øltype: Belgian Strong Ale
Alkohol:12% vol. (50 cl.)
Forhandler: Sponsoreret af Syndikatet
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.

Dette er tredje og sidste øl fra Syndikatet og vi afslutter med maner med Overhovedet en årgangsøl fra 2013. Læs anmeldelserne af Agenten og Direktøren.
Vi siger mange tak til Syndikatet for de tre øl og vi glæder os til smage på flere af deres øl engang ved lejlighed. Iøvrigt modtog vi Håndlangeren fra Boxbeers en øl, som vi allerede har anmeldt, men som nu er blevet sat på hylden og betragtes nu som lagerøl.
Etikette
Hvert år brygges en ny øl af Overhovedet, dette er af øltypen French Strong Ale med Oak Finish på hele 12%. Øllen er to år gammel og det bliver spændende at finde ud af hvordan en ung vintageøl smager.
“Overhovedet er Syndikatets hyldest til tidens gang. En aromatisk og fløjsblød French Strong Ale. Varmende, vedvarende og insisterende. 
Han vil år for år begejstre med aroma og smag, der præges af toffee, mørke bær, rosiner, nødder, strejf af vanilje og chokolade. 
Overhovedet bliver i Syndikatet konsulteret i forbindelse med svære valg, og man gør som regel bedst i at følge hans råd. 
Smag én og gem én – den bliver kun bedre med tiden.” 



Udseende
Øllen er ikke videre køn, den grænser til det brunlige. Skummet er knapt nok eksisterende, men kan dog godt slynges frem og i dette tilfælde er skummet cremet og off-white.
Duft
Tonsvis af mørke bær, alkohol og duften af blommer i madeira slås om at komme til sin ret. Den har en høj koncentrat af sødme i duften. Det er en rigtig belgian strong ale, som jeg næsten synes minder mere om en quardruple, alkoholprocent er i hvert fald til det.
Smag
Mundfylden er utrolig fyldig og jeg synes faktisk at den smager bedre end den dufter. Oven i øllens næsten flødeagtig fyldighed, popper kulsyren op og giver liv til øllet, for derefter at bliver hevet ned igen af den megen sødme.
Øllen er så sød at øllet klistrer både til tænder og læber. Men jeg synes faktisk ikke at øllen bliver klæg.
Eftersmagen er tør, og sødmen fra de 9 malte og alkoholen hænger længe i halsen.
Konklusion
Alkoholen mærker jeg ikke meget til trods de 12%. Jeg har på grund af den høje alkoholprocent delt øllen i tre, med mine forældre. Far er ikke så begejstret for denne øltype, da han synes den ikke rigtig minder om øl men mere om portvin. Min mor synes det er en lækker øl og kan godt lide sødme øllen har.
Jeg kan i det store hele godt lide denne øl, og jeg synes sødmen klæder øllen rigtig godt.

4 ud af 5 kapsler.

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s