Øltype: Extra Special Bitter (ESB)
Alkohol: 6,0% vol. (50 cl.)
Forhandler: Sponsoreret af Ølværket.dk
Bedømmelse: 3 ud af 5 kapsler.

Sommeren er endnu en gang gået på hæld, eller det er nu ikke, men det føles sådan. Sommeren er som vi kender den igen. “Byger der går og kommer, det er den danske sommer.” 

En gang midt i april blev jeg atter overrasket over Ølværkets gavmildhed. To øl var til afhentning ikke så langt fra min bopæl. Denne gang var det denne øl; Skipper Las og Trawler (Trawler kan du læse her).
Mange tak til Ølværket for de tre smagsprøver, det har været en fornøjelse at smage på jeres øl.

Udseende
Øllet har en flot mørkerød farve. Skummet står luftig og flot på toppen og måler cirka en pegefingers tykkelse.
Øllens etikette kan man vist godt kalde hyggelig, det er nemlig Skipper Las der pryder etiketten, og nederst på etiketten findes lidt tekst:
“”Skipper Las” – 50 cl – er en english strong bitter med en velafbalanceret bitterhed. Ingredienser: humle, vand, malt og gær.”

Duft
Øllet har en aroma af nødder, lidt af græs, røg og vådt træ. Det er især det våde træ og duften af røg der springer mig mest i øjnene. Man kan godt med lidt god vilje opfange en anelse frugt noget ala æbler.

Smag
Smagen af røg og vådt træ ligger igen som noget af det allerførste jeg kan smage. Det er immervæk en mærkelig smag. Trods øllens halvmørke udseende finder jeg ikke meget maltsødme, den er overraskende bitter.
Tør og bitter, er eftersmagen præget af, samt en my klæghed der klistrer let til tænderne.
Helt gemt væk er sødmen dog ikke, og ligesom aromaen fornemmer jeg også lidt frugt, igen er det æblerne der vokser frem.
Kulsyren er vældig balanceret og giver liv til øllet.

Konklusion
Jeg skal være ærlig og indrømme at ESB øller ikke er det første jeg hiver ned fra hylden hos den lokale ølpusher.
Øllen vil mange ting; bitterhed, vådt træ, klæghed, tørhed og så er den ret ristet. Om det er sådan at øltypen skal være er jeg lidt i tvivl om.
Det er ikke en øl alle med glæde vil hoppe direkte på hovedet i og jeg står da også på kanten og nøler med hovedspringet, af frygt for det bliver en maveplasker.

3 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: