Øltype: Black India Pale Ale 
Alkohol: 10% vol. (33 cl.)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 40 kr.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.

Indledning
I aften anmelder jeg Yin & Yang, en imperial black IPA. Øllen er et mix af Yin, en imperial stout på 10% alkohol og Yang, en imperial IPA også på 10% alkohol.
Duft
Fantastisk lækker aroma af ristet malt. 80% af duften domineres af imperial stout Yin og de sidste 20% er fra imperial IPA Yang.
Duften er på en gang sødmefuld og frisk. Duften er som sagt domineret Yang og dens mørk ristede malte, der dufter heftigt af kaffe.
Smag
Den er noget hidsig denne øl. Hvor den var smooth i duften, sparker den røv i smagen.

Yang dominerer smagen, den har vi iøvrigt anmeldt, som du kan læse her. Der er pondus i humlen, der både river og rusker i mine smagsløg. Eftersmagen er vedholdende og jeg sidder med megen bitterhed i munden. Tænder og gane er nærmest tørret ud og den er bestemt ikke læskende.

Man kan spørge sig selv om, hvor blev det bløde og ristede fra Yin af? Nu har jeg fundet den.
Den ligger allerforrest i munden, men forsvinder lige så snart øllen rammer svælget. Så tager Yang over og det har jeg beskrevet for jer.
De første par slurke tog næsten pippet fra mig, som du nok kan fornemme. Men ligesom jeg vænner mig til øllen bliver jeg mere og mere beroliget. Øllen har jo også lige en alkoholprocent på 10. Dog gemmer den sig godt i øllet, da både Yin og Yang er af imperial-herkomst, der begge kommer med mere end blot procenter.
Yin begynder ligeså stille at vinde frem, og øllen føles mere og mere balanceret. Sødmen og den ristede malt giver en behagelig fylde til øllet, som lige netop opvejes af bitterheden, hvis den da ikke helt får for meget overtag.
Konklusion
Jeg synes i grunden det er den omvendte verden med denne øl. De black IPA’s jeg har smagt gennem tiden, dufter mere af humle end malt og smager mere af malt end humle. Det er lige det modsatte her.
Jeg har på den anden side heller ikke stiftet bekendtskab med en imperial black IPA før, eller rettere sagt en imperial stout og en imperial IPA mixet sammen før.
Jeg var lidt i tvivl om hvilket glas jeg skulle drikke øllen af. Skulle det være IPA-glasset eller stout-glasset, det endte med at blive IPA-glasset, det er jo en black IPA. 
I starten var øllen domineret af humle og vild bitterhed, men nu er malten mere nærværende. Det er en vild og heftig black IPA, der med hele 10% alkohol sparker hårdt fra sig.
4 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: