Øltype: India Pale Ale
Alkohol: 7,0% vol. (33 cl.)
Forhandler: Ølbutikken (Kbh), ca. 30 kr. 
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.

Ingen jul uden øl. I år fik jeg en julegave af min søster fyldt med gode øl. Marie er flyttet til København, og derfor besøgte hun en af byens gode ølbutikker, ja endda selveste Ølbutikken!

I pakken var der tre øl: WestEnd BrygCentral – Roskilde IPA, Mad Yeast – Mad Saison og Brasserie de la Seinie – Brussels Calling.

IMG_20151228_205130.jpg

Aftenens anmeldelse er af Roskilde IPA, en øl jeg ikke har hørt meget om. Det bliver spændende at sætte tænderne i dette nye bryg.

Derfor har en egentlig lidt høje forventninger til øllen her. På etiketten informeres jeg om, at øllen er brygget med humlerne; Sorachi Ace, Citra, Amarillo og Palisade. Der er desuden også Bastogne gær i. Det er ene af gode sager, derfor de høje forventninger.

Udseende
Øllen er voldsomt indbydende, som den står der helt orange (tøhø) i glasset. Skummet er lyst, hvidt og luftigt.
Etiketten kaster lys over øllens navn:

Roskilde IPA blev første gang brygget til Roskilde Festival 2012, hvor den forvandlede tømmermænd til kærlighed i lejrområde B. Smagen er komprimeret festival, der emmer af gyldent støv og tågede erindringer.

Duft
Øllen dufter af tropisk tyggegummi, citrus og flora. En rigtig dejlig og behagelig duft, som jeg snildt kan forestille mig er god på en varm festival dag, med halvtunge tømmermænd.

Smag
Bitterheden ligger helt fremme på tungen og er oppe på beatet. Lige i røven af humlen følger en fed omgang malt, der klistrer og smører ganen så stemmebåndet for alvor kan komme op i gear igen.
Humlen er ikke nær så tropisk i smagen som i duften. Den er mere hen af en engelsk IPA, med en tør omgang humle, græs, flora og en fed fylde.

Konklusion
Er forventningerne indfriet? Jeg havde håbet på frugt i smagen, men er ellers er jeg godt underholdt. Det er en lækker øl, og sjovt nok får jeg følelsen af festival ved at drikke øllen. Gyldent støv og tågede erindringer!

øl4

 

3 kommentarer

  1. Hej Rookiebeers,
    fed blog og ganske velskrevet. Jeg må indrømme, at jeg trak en del på smilebåndet ved nogle af beskrivelserne!

    Hvad er egentlig jeres holdning til de typiske øl, der sælges i nogle af de danske lavprissupermarkeder som Netto og Fakta? Udvalget er jo ikke så stort, og specialøl er jo næsten helt fraværende…

    Godt nytår!
    Hilsener,
    Troels

    Liked by 1 person

  2. Hej Troels,
    Mange tak for skal du have for rosen. Du har i øvrigt også en fed hjemmeside.

    Som du nok kan se, så har vi været vidt omkring – lige fra det allermest tarvelig til det allerbedste. Men holdningen er, at det ikke er sindsoprivende vildt, det de har på hylderne. De typiske øl går vi typisk i en bred bue udenom, og det er typisk noget der ikke er værd at anmelde. Men ser vi en ny øl, vi ikke har anmeldt før, så får den chancen.
    Derimod sagt har de nogle gange specialøl på hylderne, godt nok i en begrænset periode, men det er der.

    Godt nytår.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: