Øltype: American Pale Ale
Alkohol: 5,2% vol. (33 cl.)
Forhandler: Sponsoreret af Boxbeers.dk
Bedømmelse: 2 ud af 5 kapsler.
English resumé below…
Dette er allersidste øl fra Boxbeers Bland-selv-ølskasse, som jeg modtog for snart seks måneder siden.
Det har været en oplevelse igen, at smage på øl fra Boxbeers store sortiment, og det vil vi gerne sige tak for.
Udseende
Flot og orangefarvet øl. Skummet er lækkert hvidt og har en fyldig konsistens, kunne godt minde om flødeskum. Det lå først i en fingers tykkelse, nu er det dog svundet noget ind.
Duft
Jeg synes altså at øllen dufter hen af græs, det er en lidt spids duft, der vælter op af glasset. Den er ikke helt så frugtig, som bryggeriet selv beskriver øllen som.
Vâr Pale Ale är ett fruktigt öl med aningen beska toner och god maltighet.
Men det kan selvfølgelig også være at jeg har trukket den for længe. Øllen modtog jeg jo med Boxbeers Bland-selv-ølskasse omkring. d. 17. september, og det er først nu jeg drikker denne APA. Så det kan godt være at kraften og saften er gået af den.
Smag
Smagen er desværre ikke så spraglet, som jeg havde håbet på. Der ikke så mange nuancer, og jeg sidder tilbage med lidt den samme oplevelse som i duften. Den har også her et græsset islæt. Bitterheden er ret udtalt og den river lidt i maven. Den har faktisk også en eller anden syrlig bismag, og det er sikkert ikke helt efter intentionen.
Eller er det? For i beskrivelsen ovenfor står der; ” aningen beska toner”. Skal det er oversættes til; “en anelse beska noter? Så fald så passer det, og jeg kan sagtens fornemme de beske noter i øllen, og det huer mig ikke rigtig, det bryder jeg mig ikke om.
Eftersmagen er præget af en blanding bitterhed og kulsyre. Der er rigtig meget kulsyre i øllen. Derfor har jeg også svært ved at finde maltfylden i øllen, det opvejer kulsyren ligesom.
Konklusion
Bruset (eller humlen) er gået lidt af den. Det er desværre ikke så meget APA over den længere. Om det er fordi øllen er blevet for gammel, eller det er fordi den er for besk til min smag skal jeg ikke kunne sige, derfor får den små:
2 ud af 5 kapsler.
Resumé
Bitterness and carbonation are not the perfect mixture. Maybe the beer have become too old. It has a flavor of grass and where is the tropical fruity flavor? The taste is just as bitter and sharp as the flavor lacks of tropical notes.
I’m not very impressed and for that I’m a bit sad.
Husk af tjekke Ølnovicerne ud på de sociale medier og følg os hvis du lyster: Facebook, Instagram, Twitter og Untappd.
1 kommentar