Basement Beer Bar for anden gang Black Out Days, tre dag med sort øl på hanerne. 15 ud af de 20 haner indeholder kun sorte øl, og det bedste af slagens.
Ølnovicerne var selvfølgelig til stede, og sammen med to gode venner fik vi smagt på fem sorte øl.
Jeg (Søren) havde fået lokket Kasper og Asger med, og efter vi havde indtaget os en solid frokost på et af Aalborgs mange cafeer, begav vi os ned mod Basement. Lige som klokken slå tre, og baren åbnede, satte vi vores ben i baren.
I et utal af barens mange teasere på Facebook, havde jeg fundet ud af, at det var muligt at smage på 5 x 20 cl øl for 200 kr, og det syntes vi lød som en ganske fornuftig plan.
Inden jeg begynder på vores oplevelser med øllen, vil jeg blot sig at det er småt med billederne. Der ikke meget forskel på øllene, når de præsenteres i den små stramme glas. Så I må nøjes med billeder fra øltavlen. Anmeldelserne er lidt mere løst beskrevet, så det mere blot tankestreger frem for reelle anmeldelser.
Mikkeller – Black Hours (6%). Bourbon Barrel Aged Stout.
Duft
Sød duft lidt ala Rynkeby saft.
Smag
Letdrikkelig øl, der smager ristet men ikke af meget. Eftersmagen er godt bitter og trods den lave alkoholprocent kan den smages, og her er den nok smagen af Bourbon vi kan fornemme. Kasper og Asger (Kasger) mener at det er knap så mindeværdig en øl, virker som en hverdags øl.
Kapsler
S: 4/5 K: 3/5 A: 3/5.
Brewski – Mental Glory Hole (9%). Imperial Stout med kaffe og kokos.
Duft
Kokos og chokolade. Flydende Bountybar.
Smag
Kaffe, chokolade og til sidst Bounty. Virkelig vild og cremet. Meget sød og klæg, man skal ikke have meget mere end disse 20 cl.
Kapsler
4/5
Mikkeller – Beer Geek Breakfast (7,5%). Oatmeal Stout brygget med kaffe.
Duft
Ikke megen duft. Svag duft af kaffe, og ellers dejligt sødmefuld.
Smag
Dejlig frisk og sød smag. Eftersmagen er godt bitter, hvor vi kan smage kaffen længe og bagerst på tungen. Bliver godt tør og er rigtig lækker på fad.
Kapsler
S: 5/5 når den er på fad. A: 5/5 rigtig lækker og let at drikke i forhold til andre stouts der godt kan blive noget tunge. K, 4/5 nem at drikke og god smag, et ekstra twist hvis den skulle have topkarakter.
To Øl – Black Malts and Body Salts (10%). Imperial Black IPA.
På Basement Beer Bar kan man også begive sig ud i et brætspil, hvis man har lyst. Vi kastede os frådende over Disney Trivial Pursuit, et vældigt sjovt spil, hvor vi rigtig kunne nørde med vores “enorme” Disney-viden. Spillet brugte vi godt og vel 2½ time på, og Asger endte med at vinde.
Før anmeldt, men rigtig lækker på fad.
Duft
Stout i duften, IPA med en blanding af brændt malt i smagen.
Smag
Dejlig smooth. Bitterhed i eftersmagen og hen af frugtig. De 10% gemmer sig fantastisk godt, det er noget vi knapt bemærker.
Kapsler
5/5
Praire Artisan Ales – Pirate Noir (11%). Rum Barrel Aged Imperial Stout.
Duft
Rommen dunster op af glasset. Rosin, mørke bær og farin.
Smag
Smager af mørk sirup, flødeagtig konsistens, grænser sig til det kvalme, vi kunne godt savne noget mere friskhed.
Det er en vild, fantastisk og cremet øl. Den er bare for voldsom sød og tenderer til det kvalme. Alkoholen gemmer sig i sødmen, og den mærkes ikke med det samme. Måtte gerne være lidt mere underspillet. Det er som om man har blandet for stærk en drink, og sidder og leder efter lidt mere cola at hælde i.
Kapsler
4/5
Alesmith Brewing Co. – Vietnamse Speedway Stout (12%). Imperial Stout brygget med væseldyrskaffe.
Aftenens absolutte højdespringer bliver denne øl. Det er den almindelig Speedway Stout brygget med den Vietnamesiske kaffe, “cà phê sữa đá”.
Duft
Dejlig duft af kaffe, også en sødmefuld aroma, en snert af chokolade. Kasger siger at den dufter meget af chokolade, som i skildpaddechokolade. Jeg fik lige en duft af humle, men også vild laktose, som ikke er tilsat, men det er som den er der.
Smag
Helt utrolig fyldig, virkelig vild smag af cremet kaffe (kan man sige det?). En mere frisk øl end Pirate Noir, alkoholen er mere fremtrædende og river lidt i smagsløgene. Den her skiller sig ud fra mængden, og den skiller sig også ud fra sin lillebror den normale Speedway Stout, der her på bloggen indkasserede 4/5. Det her er en fuldfed øl, der giver mig gåsehud. Den dufter som den smager og omvendt. Måske bedre end Mikkellers væselsdyrsøl – Beer Geek Brunch Weasel.
Kapsler
Den her får selvfølgelig 5/5, aftenens bedste øl. Alle 75 kr for 20 cl værd.
Basement Beer Bar er altid et besøg værd, dygtige folk bag disken, gode og nogle gange ekstreme øl på hanerne og så er stemningen altid fantastisk god. Aalborgs bedste ølbar. Følg Basement Beer Bar på Facebook, hvis du ikke allerede gør det. De er vældig gode til at informere om nye arrangementer og nye øl på hanerne.
Have you ever considered about adding a little bit more than just your articles?
I mean, what you say is important and all. However
think of if you added some great photos or video clips to
give your posts more, “pop”! Your content is excellent but with pics and videos, this website
could definitely be one of the very best in its
niche. Amazing blog!
LikeLike