Øltype: Scotch Ale
Alkohol: 8,5% vol. (35,50 cl.)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 35 kr.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.

English resumé below…

Jeg er endelig begyndt på et “arbejde”, efter jeg blev uddannet i juni sidste år. Arbejdet er otte ugers praktik på Nibe Skole, som pædagogisk støtte, it-og mediemand. Så det er fantastisk endelig at komme til at bestille noget igen. Få vendt sin døgnrytme til det normale og falde død om når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag, det er livet!

Derfor kan det også godt være at, der bliver en anelse stille på bloggen i den kommende tid, men kender jeg mig selv ret, skal der nu nok være plads til en øl et par gange om ugen, til anmeldelse altså.

IMG_20160126_202146

Denne anmeldelse omhandler Founders – Dirty Bastard, en Scotch Ale der eftersigende skulle være rigtig god. Øllen fandt jeg hos Vinspecialisten i Aalborg, da jeg var på ølindkøb, og til bare 35 kr, var det et rent røverkøb.

Udseende
Denne lille buttede flaske er ret lækker, og etiketten har lige præcis den information jeg har brug for. Etiketten er anderledes foruroligende med det halv-uhyggelig billede af “the Dirty Bastard”, der ser særdeles “dirty” ud.
Øllen er mahognibrun, og lyset skinner svagt igennem. Skum er der ikke meget af, og er reduceret til næsten ingenting.

Duft
Her har vi at gøre med en øl, der virkelig er behagelig at stikke næsen i. En duft af mørk chokolade, hasselnødder og letristet kaffe. Allerede i duften fornemmer jeg fedme, sødme og fylde.

IMG_20160126_202328

Smag
Man skulle tro at dette var en fulfed imperial stout jeg har i glasset. Nu er det jo ikke en imperial stout, men en scotch ale der er mindst lige så blød, rund og fuldfed som før omtalte øltype.
Så snart øllen rammer gane, tunge og tænder optræder den fed og fyldig. Sluges øllen, som man jo har for vane og der kommer en dejlig smag af chokolade, alkohol, rosiner, farin, hasselsnødder og kaffe.
Eftersmagen er let bitter og tør.

Konklusion
Det er en virkelig lækker scotch ale, der bidrager med mange smagsnuancer. Det er en øl der bliver ved med at finde nye smage frem. Sidste smag der kom til mig var en smag af solbær.

IMG_20160126_213800

De sidste dråber af øllen, hældte jeg i et nyt glas. Glasset er specielt designet til spiritus eller rom i mit tilfælde. Glasset har givet noget ekstra saft og kraft til øllen.
Dirty Bastard er en sindsyg lækker scotch ale, der er lige er en kapsel bedre end Alstærk Bourbon.

5 ud af 5 kapsler.

Resumé
A quite impressive Scotch Ale from Founders Brewing Company. This Dirty Bastard has notes of dark chocolate, hazelnut, raisins, brown sugar and coffee. The scent is a lot like the taste.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: