Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 11% vol. (33 cl.)
Forhandler: Beergium.com, 8,49 Eur – 63,50 dkk. 
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler. 

English resumé below… 

Jeg kommer med det samme til at tænke på Mississippi Mudpie, en ekstrem og voldsom amerikansk kage, lavet med alt for meget smør, kakao, chokolade, pecannødder og skumfiduser. Det er en kage der er så massiv, at den helst skal være iskold ved indtagelse og i små stykker til 25 øre. Opskriften stammer fra Elvis-udgaven af Spise med Price, og opskriften kan du læse her: Mississippi Mudpie.

Forventninger til denne øl er desuden enormt høje! Jeg glæder mig meget til smage den. Jeg har længe gået og luret på øllen, men det var først da jeg handlede hos Beergium.com, at øllen røg ned i den virtuelle indkøbskurv. Prisen har lidt at sige, men det er også fordi, jeg er ved at have det lidt svært med disse enormt søde imperial stouts. Dog er dette en Omnipollo-øl af og den skal bestemt ikke gå Rookiebeers næse forbi.

Apropos Rookiebeers, så har jeg valgt at skifte navn. Før hed bloggen Ølnovicerne, og url’en/webadressen er http://www.rookiebeers.com, så det kunne godt skabe lidt forvirring. Derfor hedder bloggen nu blot Rookiebeers, dette skaber derved en rød tråd på alle platforme. Du kan stadig følge Rookiebeers på; Facebook, Instagram, Untappd, Twitter og sidste skud på stammen Tumblr.

Udseende
At drikke øl fra Omnipollo er en forrygende oplevelse selv på det æstetiske plan. Flasken er så gennemført, og det er en flaske man kan huske. Det kunne Bryggeriet Frejdahl lære noget af. Omnipollos labels er ikoniske, og det er ikke så lidt en kompliment.

Øllens indhold er der heller ikke en finger at sætte på. Øllet vil knap forlade flasken så fed og olieret er den. Jeg kan næsten intet skum fremtvinge, men det er også helt okay.

Duft
Jeg har brugt den sidste halve time på at sidde med snudeskaftet i øllen. Den dufter helt vildt fantastisk! Det er chokolade på et helt nyt niveau, jeg ikke har oplevet før. Jeg kan dufte vanilje, kakao, skumfiduser, kanel og ja Mississippi Mudpie. De må have blendet kage direkte ned i øllen! Det må være det “brewed with natural flavours added” dækker over, øl med kage eller kage med øl.

Smag
Stovt.dk skriver i hans anmeldelse af Beer Geek Cocoa Shake:

Det er en af de få øl, hvor jeg er bange for at komme indtage det hele via næsen, for den har en aroma så fuldfed og perfekt, at den giver mig lyst til at få frysetørret øllen, hakket resultatet op til pulver og så ellers gå i gang med at få bane efter bane kørt op i næsen som var det sort sne.

Lige præcis sådan har jeg det også med Noa Pecan Mud Cake. Jeg ville ønske at jeg blot kunne sniffe det hele i mig.

Jeg havde lidt frygtet at øllen ville blive for klistret og sød, men det er faktisk det modsatte. Bevares, når øllen rammer gane og svælg føles den fuldfed, klistret og olieret.
Men så snart øllen passerer drøblen, dukker der en bitterhed op, som jeg umiddelbart ikke ville forvente. Det bitre smag er domineret af kaffe, og det er rart at der er noget bittert til den ekstreme sødme.
Det er en øl hvor duft og smag matcher hinanden, hvor jeg i smagen også kan smage kakao, kanel, chokolade og skumfiduser. Alkoholen er selvfølgelig også fremtrædende, og blander sig så godt med alt det andet, at den forstærker de andre ingredienser. Det er en øl i ren synergi.

IMG_20160205_223744

Konklusion
Jeg skal have lukket ned for denne anmeldelse, inden jeg bliver alt for fuld. Det kan godt mærkes at øllen er på 11% og i aften anmelder jeg alene. Og med en halv kedelig aftensmad, der ikke bestod af meget, begynder jeg nu at kunne mærke de mange procenter.
Der er dog heller ikke så meget mere at sige, end at dette er en allerhelvedes god øl. En oplevelse fra ende til anden, og skal selvfølgelig tildeles topkarakteren over dem alle:

5 ud af 5 kapsler.

ol5

Resumé
Where to start? Is this Mississippi Mud Pie on a bottle? I have never tried a beer like this before. The sweetness of this beer is quite intense. I love the scent with its many nuances, where I both can smell; vanilla, cocoa, cinnamon and marshmallows. The flavour is a lot like the scent, and it is quite an extreme experience.
The beer is not all sweet and sticky, it has some edge too. The bitterness is present with an aroma of coffee. Indeed, the beer is very balanced.
This is one of the best imperial stouts I ever have tasted! Hail, Omnipollo!

6 kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: