Øltype: India Pale Ale
Alkohol: 6% vol. (33 cl.)
Forhandler: Beergium.com, 4,99 € / 37,24 kr.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.
English resumé below…
Så er jeg igen igang med en øl fra Beergium.com. Denne gang er det er Ras Soft Citra IPA, en India Pale Ale som jeg regner med er blød i smagen. Det må den jo være, nu hvor den hedder Soft Citra IPA. Jeg glæder mig som altid til at sætte tænderne i en øl fra Omnipollo, bare så I lige ved det.
Udseende
Det er endnu en spøjs etikette. Er det Ras der er på etiketten? Den er meget spacey og en anelse svær at gøre sig klog på, men det skal jeg vist heller ikke. Det er i hvert fald en iøjnefaldende label, og hvis øllen er ligeså god som etiketten, så har jeg noget at glæde mig til.
Udseendet på øllen er virkelig flot halmgul, hazy (uklar) og skummet er desuden tilstede. Flot og lækkert skum, der efterlader blonder på glassets kant.
Duft
En vældig aroma af ananas, citron og græs vælter op af glasset. Aromaen er ret sødmefuld, og samtidig frisk og syrlig.
Smag
Det holder sgu stik! Titel og øl går op i en højere enhed, det er lækkert når navnet holder hvad den lover.
Rigtig blød er øllen og mundfylden er smooth, det har jeg vist fået understreget nok. Ras smager mere bittert og en anelse mere surt end duften antyder. De sure citroner skinner igennem og i eftersmagen dukker bitterheden op. Jeg efterlades med en blød og lidt tør fornemmelse i munden.
Konklusion
Det er måske en lidt middelmådig IPA, også selvom den er brygget af Omnipollo. Dog er øllen så blød og lækker at den lige hiver sig op over de 3 middelmådige kapsler. Den har næsten den samme fyldig som en imperial stout, og det er lidt vildt at få det frem i en IPA.
Det er en fed oplevelse at drikke øllen.
4 ud af 5 kapsler.
Resumé
What a strange label. Is that Ras and is he a monster or something? The beer itself is quite hazy and yellow. The foam is nice and thick.
Ras has an aroma of pineapple, grape fruits and some grass. The sweetness is very much present.
The taste is a bit more bitter and sour, and I can taste the grape fruits a bit more than I could smell in the aroma.
The mouthfeel is very smooth and slick. The aftertaste is very smooth, and the bitterness is also quite present. The beer ends smooth and a bit dry.
1 kommentar