Øltype: India Pale Ale
Alkohol: 7,2% abv. (50 cl.)
Forhandler: Mikkeller Shop, 54 kr. (købt hos Mikkeller & Friends Bottle Shop, Torvehallerne.)
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.
English resumé below score…
Aldrig har jeg så hurtigt drukket mine øl. Det er jo ikke alle sammen jeg har drukket, men de tre øl jeg købte sidste søndag i Torvhallerne i København, da jeg besøgte min søster. De to øl fra Toppling Goliath er så friske som de kunne blive, der var ikke andet at gøre end at få dem drukket og anmeldt. Tredje øl, Innovator Man drak jeg sammen med Peter fra The Master of Hoppets, og det gjorde vi sidste tirsdag. Så der har du det, tre øl nyindkøbte øl drukket inden for den seneste uge. Det er ny rekord.
Udseende
Jeg er ved ligeså stille at holde op med at kommentere på udseendet, hvis der er ikke som sådan er noget at kommentere på. Men denne gang bliver jeg nødt til at tage bladet fra munden.
Det er lækkert at øllen er på dåse, og Toppling Goliath har da også været rundhåndet med informationen, men lige den allervigtigeste information, efter min mening, har de undladt – nemlig alkoholprocent. Den er ingen steder at finde, og det synes jeg er mærkeligt.
Duft
Det er en ret så traditionel humlearoma Golden Nugget besidder. Citrusfrugter og en sødmefuld aroma præger øllen. Øllen er brygget med malten ved navn Golden Promise og humlen ved navn Nugget, deraf navnet Golden Nugget. Slynges øllet rundt i glasset dukker en behagelig maltsødme op.
Smag
Først fornemmer jeg tydeligt en væsentlig sødme, som jeg nok vil sige skyldes malten. Efter øllen passerer drøblen dukker bitterheden op, men den er ikke så fremtrædende som etiketten prædikerer. Den er faktisk noget nedtonet. Det kan jo nok skyldes at øllen er tre måneder gammel, den blev tappet d. 1. december 2015, det er dog stadigvæk en frisk IPA. Jeg kan dog godt smage at humlen er aftaget, når man tænker på PseudoSue der stadig var helt frisk og crips i smagen. Mundfylden er ret fed og fyldig, og kulsyren har ikke meget skulle have sagt.
Eftersmagen er meget mild og så er humlen som sagt forsvundet lidt. Det er faktisk minimalt med humlebitterhed.
Konklusion
Det er en vildt lækker og smagfuld øl. Det er bare synd at humlen er næsten forsvundet i betragtning af at den er så frisk. Eftersmagen er næsten kandiseret, dog kan jeg godt fornemme at bitterheden giver den karakteriske tørhed i munden og svælget.
Måske er jeg en anelse hård ved humlen, men da det er en India Pale Ale og ikke bare en Pale Ale, synes jeg at der burde være mere knald på humlen. PseudoSue var en lækkerbisken af den anden verden, og indkasserede da også 5 ud af 5 kapsler. Golden Nugget er ligger lige en klasse under, men stadig umådelig tæt på.
4 ud af 5 kapsler.
Resumé
Golden Nugget ain’t as fresh as PseudoSue, that I can taste. Golden Nugget has more malt flavours than PseudoSue even though Golden Nugget is an India Pale Ale and PseudoSue is a Pale Ale.
Besides that, Golden Nugget is a delicious beer with a nice aroma of citrus. The taste is sweet and almost caramelised. The mouthfeel is rich and thick, and the carbonation is almost gone. The aftertaste ain’t that bitter, that I would expect from an India Pale Ale.
PseudoSue was top notch! The best freshest Pale Ale I have reviewed. Golden Nugget ain’t as good at PseudoSue, but it is pretty damn close.
4 out of 5 bottle caps.