Øltype: India Pale Ale
Alkohol: 7% abv. (33 cl.)
Forhandler: Boxbeers.dk, 45 kr.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.
Duft
Dejlig humlet aroma, en duft af friske frugter, lige plukket fra træet. Vi er tæt på frugtjuicen. Humlen river let i næsen.
Smag
Det er en forbandet lækker øl. Den er så frisk og lækker, at den ryger hurtigere ned end en Cocio på pølsevognen.
Smagen er dejligt bitter, Mosaic humlen giver øllen en lækker, næsten ferskenagtig smag. Jeg synes også at kunne smage pære, ananas og stikkelsbær. Eftersmagen tør og ret mild.
Konklusion
Det er sommer med sommer på. Jeg ville ønske, at jeg havde en flaske til! Tror det er første single hop øl jeg har smagt fra Omnipollo, så selv det helt basale gør de også fantastisk godt. Den smager af mere, og jeg begræder at glasset nu er tomt. En dejlig simpel øl fra Omnipollo, der ellers er kendt for at, brygge alt det andre aldrig har tænkt på.
PS. mens øllen nydes mærkes de syv procent knapt nok. Det er en umådeligt kompleks øl.
5 ud af 5 kapsler.