Øltype: Abbey Tripel
Alkohol: 9,5% vol. (33 cl.)
Forhandler: Bestofbeers.dk (udgået)
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.
I Mathias’s køkkenskab står der seks øl. Seks forskellige øl han en gang gav til sin kæreste i fødselsdagsgave, med lovning om at jeg ville lave en ølsmagning. I to år har jeg ventet, men der er aldrig sket noget. Men den anden tog vi hul på fødselsdagsgaven, Mathias og jeg, det ville jo være synd at disse lækre øl skulle gå til spilde.
Du vil sikkert gerne vide hvilke øl, der ellers står i skabet, ikke?
- Mikkeller / To Øl – Underall Mosaic, 4,6% (Session IPA, så den egner sig i princippet ikke som lagerøl.)
- Ugly Duck – Imperial Vanilla Coffee Porter, 10% (Imperial Porter, sikkert god efter et par år på bagen.)
- Rodenbach – Grand Cru, 6% (Red Sour Ale, er nok blevet mere sur end godt er.)
- Munkebo Mikrobryg – Gleipner, 9,4% (Imperial Black IPA, her vinder stouten nok mere frem end humlen i lagringsfasen.)
- Mikkeller – Ris a la M’ale, 8% (Fruit Beer, endnu en øl jeg er ret usikker på om er blevet bedre af en ufrivillig omgang lagring. Kan være at den har transfomeret sig om til rigtig kirsebærsovs.)
Duvel – Tripel Hop 2014 Mosiac er en helt fantastisk lækker øl, som jeg anmeldte tilbage i oktober 2014 og gav 5 ud af 5 kapsler.
Derfor bliver det spændende at se og smage om øllen har beholdt sin høje bitterheden over de sidste to år. Øllen har en holdbarhedsdato til august 2016, så det er ved at være oppe over.
Udseende
Her ligner øllen sig selv. Flot gul og uklar er øllen, med et cremet hvidt skum.
Duft
Øllen dufter sødmefuldt, en duft af frugter og blomster. Humlen har næsten forladt øllen, men kan lige anes.
Smag
Der er ikke meget humle tilbage i smagen. Sødmen tager fuldstændig over og bitterheden, hvis der var nogen, forsvinder helt ind i baggrunden.
Konklusion
Denne øl er blot en skygge af sit friske og potente gamle jeg. Den er ikke som sådan dårlig, gassen er bare gået af ballonen.
4 ud af 5 kapsler.