Øltype: Alkoholfri x 3
Alkohol: <0,5% vol. (33 cl.) x 3
Forhandler: Sponsoreret af Alkoholfributik.dk
Bedømmelse: 2 ud af 5 kapsler / 3 ud af 5 kapsler / 2 ud af 5 kapsler.
Kasper og jeg har været på photoshoot. Vi har ikke selv poseret foran kameraet, men det har øllene. Og aftenens stjener er Beck’s – Blue, Clausthaler – Extra Herb og Dithmascher – Alkoholfrei.
I første kapitel smagte jeg på BrewDog – Nanny State og Svaneke Bryghus – Greenlight. Øl, som jeg på en eller anden måde havde sat mine forventninger op til. De blev dog overhovedet ikke indfriet, og det endte desværre ud med, at jeg måtte give en af øllene 1 kapsel.
Jeg håber at disse tre øl har lidt mere at byde på. Kan en alkoholfri øl smage godt, og kan de snydes os til at tro, at vi drikker en helt almindelig pilsner?
Brauerei Beck: Beck’s – Blue
Duft
Beck’s – Blue dufter ikke af meget. Kasper siger at den lugter, som når man slår dørene op til at værtshus.
Jeg nikker, men slår tanken fra mig, og kommer i stedet til at tænke på duften af øllebrød. Kasper holder op med at snakke om værtshuse og måden de lugter på, og siger, da jeg nævner kanel, at øllen nu dufter af rabarbergrød.
Malten hænger tungt i duften, og minder mig om, når maltenfabrikken i Thisted er i gang. Den her søde duft af malt, lidt lige som når man brygger øl.
Smag
Hvor duften var en samsurium af værtshus, øllebrød, kanel og rabarbergrød, er smagen væsentlig anderledes.
Mundfylden er vandet og øllens følelse halvfærdig. Øllen er utrolig maltet og smager som mæsken, som når man brygger øl (vand og malten koges, inden humlen tilsættes).
Smagen hænger på tunge og gane, og eftersmagen bliver klæg og kvalmende.
Konklusion
Endnu en gang ligger vi og roder rundt på 2 kapsler. Det er desværre en nødvendighed, da Beck’s – Blue bare ikke smager at noget, der overhovedet behager os.
Øllen kan til nød drikkes, den skal dog var iskold, og egentlig så kold at man ikke kan smage den.
2 ud af 5 kapsler.
Binding Brauerei: Clausthaler – Extra Herb
Duft
Binding-Brauerei bryggeriet bag Clausthaler har været så flinke at skrive extra herb (ekstra krydderurt) på flasken. Derfor skal vi vel også forvente os, at øllen er lidt ekstra krydret.
Clausthaler holder hvad de lover, da vi helt klart kan dufte noget ekstra. Dette ekstra dufter sødt – det dufter af malt ligesom Beck’s – Blue, bare uden værtshus, heldigvis.
Smag
Yeah, råber vi begge to, og smider både high-fives og low-fives efter hinanden. Endelig en øl, der smager bare tilnærmelsesvis af humle.
Mundfylden er blød og vi kan fornemme bitterheden.
Konklusion
Clausthaler – Extra Herb minder i høj grad mere om en almindelig pilsner end Beck’s – Blue.
Vi konkluderer at det ekstra de har puttet i øllen, giver en bedre smag, og gør en lille forskel for os.
3 ud af 5 kapsler.
Dithmascher Brauerei Karl Hintz: Dithmascher – Alkoholfrei
Duft
Hvem har puttet en skive citron i vores alkoholfrie øl? Dithmascher – Alkoholfrei dufter vitterlig af citron. Duften er frisk og frejdig.
Smag
Dithmascher – Alkoholfrei er en kulsyrebombe og det er langt fra behageligt.
Eftersmagen er utrolig tør, og den bitterhed øllen har at byde på bevirker ikke med noget godt. Det minder os faktisk om at have dårlig ånde.
Konklusion
Dithmascher – Alkoholfrei er den syrligste og mest kulsyreholdig øl af de tre vi har smagt. Det er bare ikke nogen god oplevelse.
2 ud af 5 kapsler.
Dette var slutningen på kapitel 2. Det er spændende at smage på de forskellige øl, men det er også en prøvelse.
Dog kunne vi give Clausthaler – Extra Herb, 3 ud af 5 kapsler, og det giver os troen på at alkoholfrie øl muligvis kan smage godt.
I næste og tredje kapitel kan du læse om fire alkoholfrie hvedeøl: Erdinger – Alkoholfrei, Franziskaner Weissbier – Alkoholfrei, Krombacher Weizen – Alkoholfrei og Maisel’s Weisse – Alkoholfrei.
5 kommentarer