Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 11% vol. (33 cl.)
Forhandler: Bestoftbeers.dk, 55 kr.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.

Det hele startede med Beer Geek Breakfast, en oatmeal stout brygget med kaffe. Det var øllen som rigtig satte Mikkeller på verdenskortet, øllen tog verden med storm og siden da er Beek Geek serien eksploderet i en væld af varianter. Du kan få en med bacon, kakao, vanilje, i forskellige fadelagrede varianter og nu som dessert. Listen er rigtig lang, helt bestemt 43 forskellige varianter i følge ratebeers liste over Mikkeller øl.

Duft
Mens jeg har siddet og skrevet indledningen til denne anmeldelse, har jeg kunnet dufte Beer Geek Dessert, der står lige ved siden af mig. Det dufter himmelsk. Jeg bliver småberuset bare af at dufte til øllen.
Beer Geek Dessert dufter af vanilje og chokolade. Den dufter som den bedste chokoladekage du kan komme i tanke om.

img_20170218_204143

Smag
Mundfylden er fløjlsblød og mine læber klistrer sammen af Beer Geek Desserts sukrede indhold.
Beer Geek Dessert har en overraskende bitter eftersmag. Inden da bliver jeg dog mødt af en smag af chokolade, kaffe og vanilje. Det er som at spise en kage, hvor man kan smage alle ingredienser. Det er virkelig en lækker oplevelse.
Eftersmagen har en høj bitterhed og det er god ting, da den derved kan nedtone den søde smag en anelse. Efter bitterheden kommer smagen af alkohol, som jeg kan mærke bevæge sig ned i mavesækken, ud gennem blodet og som gør mig beruset.

Konklusion
På knap tre kvarter har jeg slynget en øl på 11% ned. Det er ikke tit det sker, eller jo måske en gang i mellem, øllene skal jo anmeldes.
Beer Geek Dessert er snart 3 år gammel, altså da den første gang blev brygget, og siden da er der løbet meget kageagtig øl under broen. Jeg har først købt den nu, og jeg har jo smagt Omnipollos Noa i mellemtiden, som er en fremragende dessertøl. Det samme er Beer Geek Dessert, og det var sikkert den øl der startede hele dette dessertøls race.

Det ændre dog ikke på at Beer Geek Dessert er en fortrinlig øl. Med en duft og smag af chokolademousse og med en bitter eftersmag, der giver øllen kant og karakter.

5 ud af 5 kapsler.

5kapsel

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s