Øltype: Imperial Porter
Alkohol: 10% vol. (33 cl. dåse)
Forhandler: Kvickly, Middelfart.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.
Det er lidt kavt, at denne øl ikke har et mere mundret navn. De kunne simpelthen ikke finde på et bedre navn end Morello Cherry & Peruvian Coffee Imperial Porter?
Udseende
Nå, men det er endnu en ultrafed etikette Northern Monk har påført deres dåse. Endnu en gang kan den foldes ud, som en billedbog. Etiketten er skabt af kunstneren Tom Joy, som også har udsmykket flere af Nothern Monks øl. Billedet på etiketten er en del af udstillingen Leeds Lurking.
Øllen er sort, og intet lys trænger igennem. Skummet er beige-farvet og kan svinges op i en fingers tykkelse.
Duft
Jeg har bestemt mig for at kalde øllen “Leeds Lurking” fra nu af. “Leeds Lurking” dufter henrivende af peruviansk kaffe og laktose. Den har lækker fedme i duften, og jeg kan samtidig dufte moreller, der har en lidt sødelig duft over sig.
Smag
“Leeds Lurking” har en fantastisk fyldig mundfylde. Øllen smager i sig selv bare hammergodt.
“Leeds Lurking” smager af kaffe, chokolade og vanilje. Eftersmagen er lidt tør, og øllet klæber let til tænderne. Øllen er fantastisk balanceret, så godt at jeg ikke kan smage de 10% alkohol øllen indeholder.
Konklusion
Nothern Monk kan simpelthen bare finde ud af at brygge gode øl. Norhtern Monk & DEYA & Verdant Patrons Project 6.01 – Hazemaker og Northern Monk & James Butler & Marble Patrons Project 3.03 – Black Hole Sun fik begge karakteren 4 ud af 5 kapsler.
“Leeds Lurking”, som den jo hedder, kommer dog til at løbe med sejren, med topkarakteren 5 ud af 5 kapsler.
5 ud af 5 kapsler.