Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 13% vol. (50 cl. dåse)
Forhandler: Bestofbeers.dk, sponsoreret.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.
Beer Geek-klubben er udvidet med endnu et medlem: Beer Geek Vanilla Maple Cocoa en Imperial Stout på 13%.
I 2005 var det Beer Geek Breakfast, der startede det hele. Sidenhen er øllen blevet brygget i cirka 50 variationer. Smut omkring ratebeer, og tryk ctrl+f og søg på “mikkeller beer geek”, så kan du selv få syn for sagen.
Tak til Bestofbeers.dk for variation nr. 50 – Mikkeller Beer Geek Vanilla Maple Cocoa.
Udseende
Beer Geek Vanilla Maple Cocoa udkommer i en 50 cl. stor dåse. Jeg håber så inderligt, at 2018 bliver dåsens år for craft beer. Etiketten er simpel men lækker, og øllet er kulsort med et lysebrunt, men hurtigt forsvindende, skum på toppen.

Duft
Beer Geek Vanilla Maple Cocoa dufter af kakao, vanijle og kaffe ovenpå et subtilt fundament af ahornsirup.
Smag
Beer Geek Vanilla Maple Cocoa har en ultrafed mundfylde uden den bliver for olieret.
Først kommer smagen af vanilje, derefter kakao og til sidst ahornsirup.
Eftersmagen er præget af en god ristet malt og smagen af kaffe.
Konklusion
Beer Geek Vanilla Maple Cocoa er en kompleks øl, hvor smagene komplimenterer hinanden. Beer Geek Vanilla Maple Cocoas gode ristede malt og smagen af kaffe holder øllens meget søde side i skak. Eftersmagen gør øllen letdrikkellig, og bliver ikke kvalm, som meget søde øl ellers har for vane.
5 ud af 5 kapsler.

2 kommentarer