Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 12% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Haandpluk, julegave.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.
Jeg kan huske, at jeg til min 30 års fødselsdag havde købt Idjit. Den forsvandt i løbet af aftenen (jeg drak den direkte fra flasken!!), og jeg mindes at den smagte godt.
Big Idjit har jeg så fået af mine forældre i julegave. Øllen er købt hos Lars i hans butik Haandpluk. Lars har iøvrigt startet sit eget bryggeri 3 Crates Brewing, og vil holde et mindre release på nye øl d. 15. februar i Klitmøller.
Udseende
Big Idjit ser godt ud i sin lille stramme flaske. Øllet står kulsort i glasset. Skummet bruser hurtig op og forsvinder øjeblikkeligt.
Duft
Big Idjit dufter sort, sort af kaffe. Lakrids dukker også op i duften, også har den denne lidt spøjse aroma af valnødder.
Smag
Big Idjit har en olieret mundfylde. Øllen sidder på læberne, hvor jeg kan smage karamel.
Øllen er domineret af kaffe – der er simpelten knald på smagen af kaffe. Det er en varmende øl, hvor eftersmagen er en behagelig bitterhed af den mørk ristede malt og smagen af alkoholen bagerst i svælget.
Konklusion
Big Idjit er en hårdt pumpet Imperial Stout. Den smager godt.
4 ud af 5 kapsler.