Øltype: Weizenbock
Alkohol: 8,2% vol. (50 cl. flaske)
Forhandler: One Pint, sponsoreret.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.
Det er ikke særlig tit jeg kaster mig over tyske øl, eller for den sags skyld weissbier eller bock. Schneider Weisse – Mein Aventinus Tap 6 er både en tysk øl, en weissbier og en bock = en tysk weizenbock.
Duft
Mein Aventinus Tap 6 dufter af banan, figner, chokolade og et strejf af kaffe.
Smag
Mein Aventinus Tap 6 har en lækker og fyldig mundfylde, der ligger sig blødt på tungen. Øllen smager af banan, chokolade, figner og kaffe, så vi var næsten ude i en bananasplit. Øllen har tilmed en god omgang kulsyre, der både kan mærkes på tænder og tunge.
Eftersmagen er sød, hvor smagen af figner og kulsyre blander sig.
Konklusion
Mein Aventinus Tap 6 er en lækker weizenbock, dog er den ikke helt oppe på niveau med Schneider Weisse – Mein Aventinus Barrique (TAP X) Vintage 2014, der næsten var en liga for sig.
Denne øl er havde en udløbsdato pr. 10/6/2017, så det er jo næsten en vintage-øl jeg her har med at gøre. Jeg har faktisk også en Mein Aventinus Tap 6 fra 2012, så det bliver meget spændende, at se om den er blevet bedre med alderen.
4 ud af 5 kapsler.
1 kommentar