Øltype: India Pale Ale
Alkohol: 6,5% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Mikkeller, Mikkeller Beer Club.
Bedømmelse: 3 ud af 5 kapsler.
Da jeg engang tilbage i oktober opdagede, at Mikkeller webshop gav halvdelen af enten en Beer Mail eller Beer Club med en rabatkode, blev jeg nødt til bestille en omgang. Jeg bestilte Beer Mail til min far, og han fik så en rabatkode med 50%. Jeg bestemte mig for at bestille nogle og, det blev til Beer Club, der normalt koster 500 kr, hvor jeg fik den for 250,-. Og jeg må nok sige, at de otte øl, og den ene pose chips er af høj kvalitet.

Udseende
Filthy Flow IPA den nye øl fra Mikkellers nye bryggeri i New York, som sammen med det amerikanske bryggeri Thin Man Brewery har brygget en New England IPA. Filthy Flow IPA har et finurlig udseende.
Øllen udseende er gul, uklar og ligner appelsinjuice. Skummet er hvidt og luftigt.
Duft
Filthy Flow IPA er brygget med Citra, Simcoe, Mosaic og Galaxy, så vi har her at gøre med fire meget hypede humler. Humler der alle sprudler af tropiske frugter, og humler der gør sig fortrinligt i NEIPA’er.
De fire humler bidrager med en duft af tropiske frugter; appelsin, fersken, ananas, mango og grapefrugter.
Smag
Mundfylden er medium, med en kulsyre der spiller lidt på tungen. Det er seriøst en bitter øl, der smager af appelsin, mango og ananas. Smagen brænder let i ganen, bagerst på tungen og i svælget. Eftersmagen er lidt krads og tør.
Konklusion
Jeg er glad for at komme til at smage denne øl, for den har, om noget været hypet. Alt nyt øl fra Mikkeller “over there” bliver hypet, som ind i helvede.
Det er en rigtig nok en NEIPA, men den bliver for mig en anelse for krads i eftersmagen. Det irriterer mig lidt i ganen og i svælget, og det egentlig ikke så rart. Hm, hvis jeg kunne give halve kapsler, så lå vi på 3½. Men jeg skal jo enten runde op eller ned, og i og med at øllen irriterer og klør bliver jeg nødt til at runde ned til 3 kapsler. Det er jo mig der ikke tage tåle mosten, og du må gerne synes at jeg gal på den. Det er stadig en lækker øl, og jeg er oprigtig træt af, at jeg ikke bearbejde den frugtige og bitre smag.
3 ud af 5 kapsler.