Øltype: Russian Imperial Stout
Alkohol: 12% vol. (50 cl. flaske)
Forhandler: Bestofbeers.dk, sponsoreret.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.
I anledning af Amager Bryghus 10-års jubilæum, har bryggeriet udgivet 5 nye øl på markedet. Det er sådan set gamle øl på nye flasker, dog har de set indersiden af et bourbon-fad i et godt stykke tid.
Maureen the Maverick Moonshiner
12% Bourbon Double Mash Imperial Stout
(fadlagret version af Dario The Dark Don)
Paul the Packing Piano Player
8,7% Bourbon Imperial Rye Stout
(fadlagret version af RyeKing)
MurpHill 2017 ed.
10,5% Bourbon Imperial Rye Porter
(fadlagret modificeret version af Rugporter)
Patrizio the Persuasive Peacemaker
11% Bourbon Old Ale
(fadlagret version af Cody the Crooked Cop)
Cristopher the Crimson Crooner
11% Bourbon Barley Wine)
(fadlagret version af Marianna the Moody MILF)
Stor tak til Bestofbeers.dk for de fem nye jubliæumsøl fra Amager Bryghus.
Duft
Maureen The Maverick Moonshiner (MTMM) dufter af kaffe, lakrids, brun farin og bourbon. Duften af bourbon giver luft i næsen, men den er ikke overdrevet sprittet eller for meget.
Smag
MTMM har en fed og fyldig mundfylde, særligt efter den har trukket varme til sig. Sammen med den fede mundfylde dukker en smag af karamel, kakao og bourbon op. Det hele fylder sammen, og klister godt til tænderne. Eftersmagen er dejligt varmende, hvilket er et resultat af den heftigt fadlagring.
Konklusion
MTMM er lækker øl trods fadlagringens lidt hidsige fremtoning. MTMM er tilmed dobbelt mæsket, så det er dobbelt op på sort, og ekstra kraftig er den også blevet. Selvom den river lidt i halsen og maven, så kan jeg meget godt lide den. Det er lækkert øl.
5 ud af 5 kapsler.