Øltype: India Pale Ale
Alkohol: 6,3% (33 cl. dåse)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 40 kr.
Bedømmelse: 3,75 ud af 5 kapsler.

For første gang skifter jeg bekendtskab med det tyske bryggeri Frau Gruber.
Et forholdsvis nyt bryggeri hvis øl nu er nået helt op til det nordjyske. Øllen er købt for den nette sum af 40 kr.

Udseende
Yeast Is King kommer i en almindelig 33 cl. dåse. Etiketten er flot og lækkert lavet. De fornødne ingredienser er påført etiketten, men hvilke humler øllen er brygget med står der intet om.
Øllet er uklart og gult. En rigtig hazy bajer. Skummet er hvidt og luftigt.

Duft
Yeast Is King dufter af humle og lidt af gær. Øllet har en sødelig duft der giver mindelser om ananas, appelsin, og ja i det hele taget af tropiske frugter.

Smag
Yeast Is King er næsten forsvundet før jeg får set mig om. Hver gang jeg prøver at dufte til øllet, tager jeg også lige en tår. Den smager ret godt.
Det er en blød og behagelig New England IPA – Frau Gruber har brygget. Den smager af tropiske frugter, og har i eftersmagen en snert af bitterhed der bliver hængende lidt.

Konklusion
Det første bekendtskab med Frau Gruber Craft Brewing er i den grad positivt. Det er en behagelig NEIPA, der dufter og smager af tropiske frugter. Den holder dog lidt for meget tilbage og giver ikke bare fuld los på alle parametre. En solid og behagelig NEIPA der lige sniger sig op på:

3,75 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: