Øltype: Alkoholfri / Lav Alkohol
Alkohol: 0,5% vol. (33 cl. flaske) / 2,7% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Superbrugsen, 14 kr pr. stk.
Bedømmelse: 2,25 ud af 5 kapsler / 2,50 ud af 5 kapsler.
Forleden spottede jeg to øl på hylderne i min lokale Superbrugs. To “nye” fra Willemoes aka Bryggeriet Vestfyen. De så spændende ud tænkte jeg, og derfor tog jeg dem ned fra hylderne. Det der fangede min interesse, var “Mosaic IPA”, for Mosaic er jo en lækker og frugtig humletype, og hvis nu Willemoes kunne brygge noget lækkert her, ville det jo ikke gøre noget. Og Session IPA er altid sjovt at smage.
Det var så først da jeg kommer hjem, at det går op for mig at jeg har købt to alkoholfrie øl. Så nu får I en anmeldelse to alkoholfrie øl fra Willemoes.

Mosaic IPA, 0,5% vol.
Udseende
Øllet er gult til orange med et lyst skær. Skummet er hvidt. Svage bobler kan anes i glassets kant.
Flasken er på smarte 33 cl., ikke de store 50 cl. som Willemoes ynder at fylde deres øl i. Etiketten har en bleg-grøn farve, men fin ser den da ud.
Duft
Duften af korn møder straks mine næsebor.

Smag
Mosaic IPA smager langt hen af vejen af karamelvand. Mundfylden er skrap med en masse kulsyre, der syder på tungen. Eftersmagen er først frisk og bitter, med en anelse frugt (du skal dog ikke forvente juice), for derefter at slå over i en omgang sød karamelsovs.
Konklusion
Måske jeg lige var en anelse for hård ved Mosaic IPA, for så sød er den heller ikke i eftersmagen. Smagen af malt og korn fylder bare alt for meget i det samlede billede, og er bare ikke sådan ikke en IPA skal smage.
2,25 ud af 5 kapsler.

Session IPA, 2,7% vol.
Udseende
Session IPA er noget mere klar end sin lillebror. Øllen er gylden og jeg kan skimte ting og sager gennem øllet. Skummet er ligeledes hvidt, men besidder mere fyldighed.
Duft
Session IPA er brygget med den slovakiske humle Styrian Wolf, men øllen dufter ikke rigtig af det væld af tropiske frugter som Willemoes skriver den skal.
Øllen har derimod en duft af blomstrede noter. En duft af jord får jeg tilmed også.

Smag
Session IPA har en lettere smag af jord, som jeg også kunne finde i duften. Smagen af lime, melon eller et hint af viol, kan jeg ikke finde. Session IPA er derimod ret bitter i eftersmagen for en IPA på blot 2,7%. Og samtidig skinner lidt maltsmag frem i øllet.
Konklusion
Nogen fed oplevelse har det ikke været. Session IPA smager lidt bedre end Mosaic IPA, men det er ikke meget.