Øltype: Imperial Porter
Alkohol: 9,5% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Ugly Duck Brewing, sponsoreret.
Bedømmelse: 4,75 ud af 5 kapsler.
Tak til Ugly Duck Brewing for denne Imperial Vanilla Coffee Porter. En øl som jeg stødte på første gang i 2012, men som jeg aldrig har anmeldt. Det bliver der lavet om på nu.
Udseende
Imperial Vanilla Coffee Porter har fået ny etikette, der før havde gul blomster, men nu er de brune.
Øllet er sort, og skummet er brunt og cremet som en cafe latte.

Duft
Øllen dufter af vanilje og kaffe. Den dufter virkelig dejligt.
Smag
Imperial Vanilla Coffee Porter har en fin cremet mundfylde, også selvom alkoholprocenten ikke besidder mere end 9,5%. Jeg kan smage kaffe og vanilje, og det er rigtig lækkert. Selvom øllen smager sødt, besidder Imperial Vanilla Coffee Porter også en god portion bitterhed, både fra humlen og fra den ristede malt.
Eftersmagen bider mig lidt i ganen, og kradser lidt i halsen. Det er tørt og smager af ristede kaffebønner.

Konklusion
Imperial Vanilla Coffee Porter er en ren øl, en øl uden yderligere tilsætningsstoffer. Ingen laktose eller skumfiduser, for at få fedmen eller sødmen frem, kun vand, malt, humle, havregryn, kaffe, vanilje og gær. Det er en “simpel” øl i forhold til tidens trend, og det er dejligt, at man en gang imellem støder på en øl af den næsten helt rene slags.
Hvor om altid er, så har jeg nydt Imperial Vanilla Coffee Porter, og jeg ville ønske at der var mere, men flasken og glasset er tømt.
1 kommentar