Øltype: Imperial Porter
Alkohol: 11,5% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 65 kr.
Bedømmelse: 4,75 ud af 5 kapsler.
Duft
Öö XO dufter af lakrids, kaffe og cognac. Den dufter på en eller anden måde også af jul, bare uden alle krydderierne.

Smag
Öö XO besidder en medium mundfylde, hvor kulsyre og øllets my af bitterhed danner en anelse vand i mundhulen.
Øllet smager anderledes end den dufter, den smager sødere end den dufter: sød lakrids, kandis, chokolade og cognacfadets sødme.
Efter lidt tid opstår en federe mundfylde, men den vandede fornemmelse bibeholder Öö XO stadig i eftersmagen, hvilet også er ganske behageligt.
Eftersmagen er mild og behagelig. En my af bitterhed og brændt kaffe dukker op, en smag af chokolade dukker op langt tilbage i eftersmagen.

Konklusion
Öö XO er en meget behagelig øl. Jeg har haft høje forventninger, og de indfries i allerhøjeste grad. Det er en overraskende mild øl trods de 11,5%. Cognacfadlagring af øllen er lækkert, og der er stadig lidt Imperialsk Baltic Porter tilbage i duften, hvor smagen fornemmes mildere og mere afrundet.