Øltype: Flanders Red Sour Ale
Alkohol: 7,0% vol. (37,5 cl. flaske) x 2
Forhandler: Wildebeest Webshop lagerudsalg.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler / 3 ud af 5 kapsler.
I aften smager vi (Peter og jeg) på to årgange af Rodenbach Vintage.
Vintage 2014 (Foeder No. 192) har ligget to år 61 år gamle nr. 192 foedere (fade). Vintage 2015 har ligget på to år på foeder nr. 195.
Rodenbach – Vintage 2014 (Foeder 192)
Udseende
Rodenbach – Vintage 2014 er kendetegnet ved sin hvide flaske. På etiketten ses brygmester Rudi Ghequire betragte de bryggeriets foedere, der er umådeligt gamle og umådeligt store.
Øllet er uklart og mahognibrun med et beige skum.

Duft
Vi fornemmer en dyb funk fra Vintage 2014; den dufter lidt af dårlig vin, engelske vingummier og mørk malt. Altså en ret lækker duft.
Smag
Vintage 2014 har en let-perlende mundfylde. Øllet har en smag af eddike-chips – en syrlig og saltholdig combo.
Peter siger at, den smager som en gammel vintønde dufter. Og så finder vi også fadfunk, brunet sukker og flødekaramel i eftersmagen. Det er virkelig en kompleks og lækker øl.
Konklusion
Vintage 2014 (Foeder 192) er en solid, kompleks og godt afrundet Flanders Red Sour Ale. Rodenbach – Vintage 2014 (Foeder 192) ender på:
4 ud af 5 kapsler.
Rodenbach – Vintage 2015 (Foeder 195)
Udseende
Rodenbach Vintage 2015 (Foeder 195) kendetegnes ved den gyldne flaske. Øllet er mørkere end Vintage 2014 og mere grumset.
Duft
Da vi dufter til øllet fornemmer mere frugt end i Vintage 2014. Øllen er også væsentlig mere sur i næsen, og mindre kompleks. En lugt af almindelig hvid eddike præger også øllen.

Smag
Vi kan tydeligt smage forskel på Vintage 2014 og 2015. Forskellen må ligge i fadet, som øllene har ligget på.
Vintage 2015 smager af overmodne kirsebær, og mundfylden følelse mere tør end Vintage 2014.
Der er mindre funk, mindre sødme og mere flad fad i smagen. Selvom øllene har nøjagtig samme alkoholprocent (7%), så følelse Vintage 2015 væsentlig tungere. Eftersmagen er både krads og brændende.
Konklusion
Det tog os længere tid at drikke Vintage 2015 fremfor 2014, der røg hurtigere ned i svælget.
Vintage 2015 har en oxideret æbleeddike-smag tannin-fyldt, så det hele følelse tørt og kedeligt. Rodenbach – Vintage 2015 (Foeder 195) får: