Øltype: India Pale Ale – New England
Alkohol: 5,9% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Vildmedvin.dk, 32 kr.
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.
Gennem coronakrisen har mikrobryggerierne kæmpet for at holde skruen i vandet. Nye tiltag er derfor plusset op bl.a. virtuelle ølsmagninger, hvor bryggerierne eller forhandleren har sammensat smagekasser. Nogle mikrobryggerier kører også ud med deres øl, og andre kan man hente ved. Så for tre uger siden skrev Anders, om vi ville være med i en kasse øl eller to fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Anders kørte turen til Aarhus for at hente øllene, og et stykke op af dagen stod jeg med en kasse med 10 Wildflower I.P.A. og 10 Raw Power.

Duft
Wildflower I.P.A. er knap to til tre uger gammel, og den dufter fantastisk. Tropiske frugter springer op i næsen, dejlige appelsiner og citroner, ananas og passionsfrugt.
Smag
De tropiske frugter fortsætter i smagen. Mundfylden er frisk, en anelse cremet, kulsyreholdig og læskende føles den på tungen. Wildflower I.P.A. er virkelig lækker som en øl på terrassen eller efter en tur med plæneklipperen.

Wildflower I.P.A. smager af appelsin og ananas – det er virkelige lækkert. Eftersmagen har lidt bitterhed med sig
Konklusion
Wildflower I.P.A. er den perfekte sommerøl. Frisk og læskende, sødmefuld og bitter. Og så smager den bare godt.
1 kommentar