Øltype: India Pale Ale – New England
Alkohol: 7,4% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Beerinstock.dk, sponsoreret. 59 kr.
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.

Denne anmeldelse er sponsoreret af Beerinstock.dk. Tak til Beerinstock.dk for Dream Line Forms: Four brygget af Northern Monk & Vitamin Sea Brewing.

Forleden kontaktede Thomas Kragh mig for at gøre opmærksom på sin nye webshop. Thomas driver øl-webshoppen Beerinstock.dk; en webshop med fokus på udenlandske øl.

Thomas sendte mig fire øl fra sit spændende sortiment, som du løbende kan læse anmeldelser af. Du kan i næste uge læse min artikel om Beerinstock.dk, og hvilke øl du kan glæde dig til i den kommende tid.

Northern Monk & Vitamin Sea – Dream Line Forms: Four, Pinta – Hazy Disco, Funky Fluid – Jam Session Hazy IPA, Funky Fluid – Cloudy Double IPA.

I aften anmelder jeg Dream Line Forms: Four, som er en øl Thomas er stolt af at have i sin webshop, da den indkasserer hele 4,24 på Untappd.

Udseende
Dream Line Forms: Four er brygget af Northern Monk og er en del af deres Patrons Project-serie. Denne øl er brygget i samarbejde med amerikanske Vitamin Sea Brewing, der skulle have været med til Northern Monks ølfestival Hop City 2020, men som jo måtte aflyses pga. coronaen. Vitamin Sea kunne ikke selv være med på festivalen, men der var allerede godt gang i planlægningen af hvilke øl der skulle brygges, så derfor ser vi nu denne øl på dåse.

Dream Line Forms: Fours etikette er illustreret af kunsteren SKGN, der også har lagt streg til Dream Line Forms: One, Dream Line Forms: Two og Dream Line Forms: Three.

Øllet har et lidt plumret udseende, da det mest af alt ligner en mørk omgang appelsinjuice. Skummet er hvidt og cremet, og forbliver på øllets top indtil sidste dråbe.

Duft
Dream Line Forms: Four dufter som en hver anden New England IPA, og så alligevel ikke. Øllen er brygget med den nye humle Strata, der byder næsen op til dans med en dejlig duft af passionsfrugt. Udover Strata-humlen ligger klassiskeren Citra-humlen og spiller med musklerne, og sender tropiske frugter, grapefrugt og lime mod min næsebor. Behøver jeg sige at det dufter rigtig godt.

Smag
Dream Line Forms: Four har en fuldfed mundfylde som kendetegner øltypen så godt. Øllet breder sig i hele mundhulen, og efter øllet passerer drøblen ligger bitterheden sig på tungen og i svælget.

Trods sølle 15 IBU (International Bitterness Unit en skala der går fra 0-100) besidder Dream Line Forms: Four pænt meget bitterhed. Det er faktisk så meget at den tørrer munden ud, og river en lille smule i halsen.

Men Dream Line Forms: Four smager jo bare godt. Vi kører tropiske frugter på den store klinge: frugttyggegummi, ananas, passionsfrugt og lime.

Konklusion
Northern Monk og Vitamin Sea Brewing har gjort det godt med Dream Line Forms: Four. Det er en fed, potent og lækker New England IPA. Øllen er ikke mere end knap tre måneder gammel, men det kunne have været lækkert at smage den helt frisk, eller en to-tre uger gammel, for at få det fulde udbytte af denne humlebombe. Dream Line Forms: Four får alligevel:

4,50 ud af 5 kapsler.

3 kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: