Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 13,8% vol. (75 cl. flaske)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 195 kr.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.

Lørdag d. 6. juni mødtes Peter og jeg for at dele fire vilde øl. Øllene var Amager Bryghus’ tre ny versioner af deres årgangsøl Double Black Mash (DBM), og den originale Double Black Mash 2020. Double Black Mash så første gang dagens lys i 2013, og siden da har ølnørder verden over skreget på en fadlagret version.

Amager Bryghus kunne ikke nøjes med én fadlagring, og har derfor lavet tre versioner af DBM:

  • Bourbon Woodford Reserve Double Oak (12 måneder)
  • Cedar Finish (cedertræsspåner har ligget sammen med øllet i tre måneder)
  • Cherry Mead (lagret på kirsebærsmjød fra Copenhagen Mead Co. i 13 måneder)

Double Black Mash 2020 Bourbon har ligget 12 måneder på friske Woodford Reserve Double Oak fade.

Den først øl vi smager på er selvsagt Double Black Mash 2020 Bourbon, som er den øl der har fået mest hype med sig. DBM 2020 Bourbon besidder også 4,48 på Untappd.

Udseende
Som noget helt nyt er DBM tappet på 75 cl. flasker, og sidenhen er kapsellen og flaskehalsen dyppet i sort voks. Dette giver virkelig øllene et eksklusivt look, men pris er også derefter. Hos Bestofbeers.dk koster øllene 195 kr. stykket, en pris der måske kunne sænkes ved at tappe dem på mere overskuelige 50 cl. flasker.

Peter får behændigt fjernet voksen fra flasken, og kan knapt nok tvinge øllet ud af flasken. Det sorte guld løber langsomt ned i glasset, og danner en fin, cremet og brun skrumkrone.

Duft
En vældig aroma breder sig i stuen, og vi behøver knapt nok at stikke næsen i øllet for at få det hele med. Men vi gør det alligevel, og en aroma af kaffe, kokosolie, fed mørk sirup og varm chokolade møder vores næsebor. Vi kastes bagover af den lækre aroma, og klapper i vores små hænder af bare begejstring.

Smag
DBM 2020 Bourbon er bombastisk i sit udtryk. Øllen fylder hele munden ud med en overdimensioneret olieret fedme. Den smager som en kop brandvarm espresso med iskold flødeskum, og efter den brandvarme espresso bydes vi op til dans med en lækker og subtil smag af lakridsrod (som vi kender fra den originale).

DBM 2020 Bourbons fadnoter træder godt frem i smagsindtrykket. Vi kan smage både whiskey, træ og samtidig er den godt balanceret pga. sødme og bitterheden fra chokolade og kaffe.

Smagen af bourbon sidder lige i midten først med en smag af kokos og så kommer varmen rullende. Eftersmagen er godt brændt og bitter, og så bliver smagen ved i en uendelighed.

Konklusion
Double Black Mash 2020 Bourbon ligger i samme liga som Gooese Island – Bourbon County Stout 2017 og Prairie Artisan Ales – Barrel Aged Bible Belt.

Double Black Mash 2020 Bourbon er en af de bedste fadlagrede øl som vi har smagt de seneste par år – simpelthen.

5 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: