Øltype: Sour Ale – med frugt
Alkohol: 7,0% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: BestOfBeers.dk, 110 kr.
Bedømmelse: 4,75 ud af 5 kapsler.
Even More Even More Hydra er et af hydraens mange hoveder. Dette hovede er et samarbejdsbryg med Evil Twin Brewing NYC.
Øllen er som alle andre i denne serie af øltypen Sour Ale og brygget med en række forskellige frugter. Denne er brygget med hindbær, fersken, blomme, kokos, hvid chokolade og hasselnød.

Udseende
Den lækreste hindbærsmoothie ruller ud fra dåsens skjul. Det er både virkelig lækkert og virkelig mærkeligt. Evil Twin og Mortails kunne lige så godt have blendet en omgang rødgrød og tappet det på dåse. Man kan med det blotte øje se, hvor tyk væsken er.
Duft
Even More Even More Hydra dufter af hindbær, hvid chokolade og lagkage. Det er dejligt at dufte til øllen, og indsnuse den lækre aroma, og noget man simpelthen kunne blive ved med.

Smag
Smagene ruller op i mig, øllets køres rundt i munden, for at opfange alle de vilde smage.
Even More Even More Hydra smager af fed og fyldig kokos, lette anstrøg af hasselnød, saftig bidder af fersken og blomme (på en varm sommerdag) og en syrlig eftersmag af hindbær.
Mundfylden er fed, rund og fyldig. Det føles som at indtage en smoothie, hvor man med det blotte øje kan se hindbærkerne fylde og rundt i øllen, og senere “knase” dem mellem tænderne.
Konklusion
Ekstrem lækker Smoothie Sour Ale, der dufter og smager af alt det der står på dåsen. Min nye go-to-øltype når det skal være ekstra mærkeligt, men også vildt lækkert.
1 kommentar