Øltype: Berliner Weisse
Alkohol: 4,2% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Craft Makers Collective, 20 kr.
Bedømmelse: 2,75 ud af 5 kapsler.

Da jeg fandt ud at Thisted Bryghus havde brygget en Berliner Weisse, fandt jeg det ganske interessant. En lidt atypisk øltype for så stort et bryggeri, og hvorfor først nu? Berliner Weisse har befundet sig på ølmarkedet de sidste fem-seks år, først som en øltype med masser af bær – sur og tør, og nu som en øltype med sødmefulde tendenser og smoothie agtig karakter.

Det bliver derfor spændende og se, om Thisted Bryghus har valgt det ene eller det andet i deres skud på en Berliner Weisse.

Udseende
Cold Hawaii Berliner Weisse er tappet på klare flasker, hvilket gør øllen ganske nydelig at kigge på. Den lyserøde øl står knivskarpt i flasken med den minimalistiske etikette.

Øllen er del af Cold Hawaii-serien, som også tæller Cold Hawaii Rav, Porse & Havtorn og Cold Hawaii Birk, Fyr & Gran. Ligesom de to andre er denne øl en del af Thisted Bryghus’ Ny Nordisk vision og brygget uden humle, derfor kan øllet også tappes på klare flasker, da øllen ikke bliver dårlige af direkte sollys.

Berliner Weisse er stadig brygget på malt (byg, hvede og rug), vand og gær men i stedet for humlen til at give smag og bitterhed, er øllen brygget med solbær, blåbær og ribs.

Duft
Cold Hawaii Berliner Weisse dufter ikke af det helt vilde. Dog dukker der en aroma af solbær og blåbær op til overfladen.

Smag
Mundfylden let med en perlende kulsyre på tungen. Eftersmagen er ganske tør, og man efterlades med en smag af sure ribs og smagen af cremefraiche – altså den her sure smag, næsten som var øllen brygget med brettanomyces (gærkultur der giver øllet en syrlig duft og smag).

Konklusion
Thisted Bryghus har valgt at gå den gamle og bekendte vej med deres Berliner Weisse. Den bliver en anelse ensidig med sin syrlighed og meget tørre eftersmag. Jeg kunne godt have tænkt mig mere sødme, og lidt bitterhed i øllet til at give den lidt mere kant.

2,75 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: